Fagfestival for journalister med kaffe og rygklapperi ad libitum
(fra Information den 8/11)
Mandag morgen fandt jeg et lig udenfor min gadedør. At dømme efter den halvt opløste tilstand, så havde hun tilsyneladende ligget der hele weekenden. Tæt op ad husmuren. Så tæt at hun var splattet en hel meter op ad væggen, mens efterårsregnen ubarmhjertigt havde hamret ned i hende. Ef-terladt som hun var af en skødesløs person, der ikke magtede, at bringe hende helt hjem.
Hun var et trist syn. Tanten. Som hun lå der. Forsiden var nærmest opløst i regnen, og jeg følte mig overbevist om, at hvis jeg tog hende op i min favn, så ville hun være en hård, kold klump hvis sammenklistrede sider, jeg ikke kunne åbne. Tante Berlingeren. Død på mit dørtrin. Uden nøgle. Eller var det noget med en polak? Vi ved det ikke...
Det var kulminationen på et døgn i mediernes vold. Dagen før tilbragte jeg lænket til et kaffekrus med Journalistforbundets logo på Hotel Nyborg Strand til Fagfestival for journalister. Mængderabat på kaffe i samme krus hele dagen.
Jeg kunne have hørt tantens ejermand, David Montgomery. Desværre op-trådte han samtidig med nyhedsdirektøren for Yahoo!, der for nogen er en søgemaskine, man ikke bruger mere, og for andre er et moderne digitalt mediehus. Mit kaffekrus fandt sin plads hos Lloyd Shephard fra Yahoo! og tidligere The Guardian. Dobbelt svigt af tanten, som lå i regnen hjemme i København.
Senere erfarede jeg, at Montgomery varslede fyringer, så var stemningen trods alt bedre inde hos Yahoo!.
Shephard er nemlig vild med journalister. Ingen fyringstrusler her. Han indgår glad aftaler om indholdsleverancer med AP, Reuters og mange andre traditionelle mediehuse, der leverer "kvalitetsjournalistik". Faktisk tager han afstand fra konkurrenten Googles metoder med at overlade al ind-holdsproduktion til algoritmer og softwarerobotter.
Helt i tråd med alle andre oplægsholdere (som jeg hørte), så var der ingen tvivl om, at der er brug for journalister også i den nye mediefremtid. Alle bloggerne, borgerjournalisterne og hvad de ellers kaldes, har nemlig ikke de fundamentale journalistiske værktøjer i orden.
Nogle citater:
"De laver ikke journalistik, men indsamler nyheder," sagde Chris Cramer, managing director of CNN International.
"De er naive," sagde Brant Houston, professor på Missouri School of Jour-nalism.
"De producerer ikke kvalitetsindhold.!" sagde Lloyd Shepherd, nyhedsdirektør hos Yahoo!
Puha. Medierevolutionen aflyst. Pensionsordningen sikkert i hus. Kaffekru-set fyldt op. Session om blogging med Bent Winther fra Information. En fagligt engageret tilhører vil vide, om Informations medarbejdere blogger inden- eller udenfor arbejdstid? Det vil Bent ikke blande sig i. Han bruger ordet "engagement". Og tilhøreren kalder det "et arbejdsgiversynspunkt". Så er banen ligesom kridtet op...
Det er også ganske beroligende, at jeg kun møder én blogger. Nemlig Politikens nyansatte blogredaktør Kim Elmose, der som den eneste har ofret penge på adgang til TDC Hotspot på konferencehotellet. Én krone i minut-tet for at være koblet op. Så er min dogmenotesbog af luksusmærket Mo-leskine til 99 kr. trods alt et billigere værktøj. Og både Hemingway og Chatwin har brugt den. Traditionerne længe leve. Ud med bloggerne. Her kommer de rigtige journalister. Og mere kaffe i koppen selvom fadøllerne begynder at brede sig på gangene. Som salig Charles Bukowski skrev om at blive en god forfatter: "Beer, beer and more beer ". Eller noget i den retning. Man tænker ikke så klart i en koffeinrus. Drikker bloggere kun cola? Smad-der usundt.
Mit krus, min Moleskine og jeg finder en stol i et auditorium. Jeg er afslap-pet. Ingen fare på færde. På trods af en amerikansk kvinde – Nora Paul – fra Poynter Institute, der rabler ord som Web 2.0, RSS, API, tagging og al den slags bloggerlingo af sig i en hidsig talestrøm til Powerpointslides i et tem-po, som min pen ikke kan følge med i.
Gå hjem søster. Jeg har mit på det tørre.
Men så sker det. Ham der den gråhårede amerikaner i jakkesættet – never trust a suit – lægger ud med at sige noget om, at "avisredaktionerne har ud-viklet sig til fæstninger af uvidenhed".
Hva' er nu det? Brant Houston, professor i journalistik: Vi skal være en kombination af journalist og programmør. I et informationssamfund har vi ingen chance for at grave de gode historier op, hvis vi ikke kan skaffe os ad-gang til og forstå magthavernes databaser. Pludseligt opfinder de et nyt be-greb på scenen: CAR 2.0 – computerassisted research version 2.0 – det lig-ner bloggernes Web 2.0 – det lugter bare endnu mere af indviklet software, regneark og statistikker.
Jeg får kvalme. Blyanten laver uforståelige noter i min Moleskine. Skjorte-knappen strammer mod halsen. Loftet falder ned. Gulvet rammet mig i fjæset. Jeg har det som salig Hunter S. Thompson på vej gennem ørkenen mod Las Vegas og "pludselig er luften fuld af store sorte flagermus". Hvor er brandudgangen?
Jeg når at fylde kaffekruset en sidste gang, før jeg kaster mig ind i Volvoen mod København. Men jeg er bange for at være alene i bilen. Jeg samler to fyre op. De skal også til hovedstaden. Tilforladelige fætre. På ydersiden. Men.
De viser sig at være to innovationister fra et af Zentropas utallige knobsky-derselskaber. Og deres idéer er kætteriske. Halvandens times krydsild, hvor jeg føler mig som Montgomery uhjælpeligt spændt fast i børnesædet mellem disse to galninge, der vil ophæve ophavsretten, lade læserne ændre ud-seende på vores website hver uge og lave et tv-program, som egentlig er en virksomhed, der skal tjene penge nok i Youtube-tempo til at kunne betale DR-Byens koncertsal.
Det sidste, jeg husker, er Store Vega med hvid guitarstøj fra et band, der kun spiller ekstranumre, som publikum via e-mail før koncerten har opfor-dret dem til at spille. Jeg forsvinder i et stort sort hul af støj fra en Fender og et panel af pedaler fra 60'erne.
Og så ligger tanten der. I den kølige morgenstund foran min gadedør. Død og splattet ud. Op af muren. Jeg hiver min kameramobil op af lommen og fotograferer afdøde.
"Mærkelige feriebilleder, du tager," siger min nabo på trappestenen.
"Det er Berlingeren. Jeg dokumenterer avisdøden," svarer jeg.
"Det ville du ikke gøre, hvis det var Information," siger han og går.
Jeg stiger op på min rustne Raleigh. Det er køligt men tørt. Jeg cykler mod deadline.
Jeg har modvind i dag. Så er det sikkert omvendt, når jeg skal hjem. Måske.
Seneste kommentarer