Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

radar

Ferieafløserrobot

Nikolai Thyssen er på barsel, og Henrik Føhns er sendt på tidlig sommerferie. Derfor har jeg (Føhns) valgt at halvautomatisere Radar med en direkte åre til min Tumblr konto.

2 kommentarer seneste af Henrik Fohns

Farvel ejendomsret

Bill.078.jpg

“Den private ejendomsret er ukrænkelig.” Det er meget muligt. Men der er rigtig mange ting, jeg ikke gider eje.

Hvem gider eje elektricitet? Eller gas? Eller fjernvarme? Services, som ikke er fysiske men flyder til os, når vi har brug for dem.
I dag har vi bøger, plader, cd’er, dvd’er og malerier stående og hængende i vores hjem. De fylder. De støver. Og de er totalt overflødige. De er nemlig intet andet end transportmidler for en oplevelse. Og særdeles fysiske transportmidler.

Men alt sammen kan digitaliseres og transporteres som information gennem bredbåndets kabler. Hvorfor skal vi fortsat opbevare ikke-fysiske oplevelser på fysiske medier, der er både klodsede i vores hjem og belastende for miljøet, både når de bliver fremstillet, transporteret og destrueret igen?

15 kommentarer seneste af Føhns

De nye videostjerner

Joanne.jpg

“Video killed the radiostar” hed 70er hittet med The Buggles, der fik æren af at åbne MTV i 1981. I dag ser det ud som video slår MTV ihjel. 2008 bliver nemlig spået som året, hvor video på nettet får sit helt store gennembrud. Det går ud over de ungdommelige tilbud på den gammeldags fjernsynsskærm.


De nye videohelte er den tidligere MTV-værtinde Joanne Colan, der i dag er vært på Rocketboom; Mark Frauenfelder og Xeni Jardin fra en af nettets mest populære blogs BoingBoing laver en tv-version af deres blog; new yorker komikeren Ze Frank har lavet et dagligt show med mottoet "thinking so you don't have to"; DiggNation er Kevin Rose og Alex Albrecht, der ifølge The Guardian for nyligt kunne trække 1.000 hujende teenagere til en live-optagelse under et besøg i London.

2 kommentarer seneste af Føhns

Grøn IT er det nye mantra

Helge Sander har set lyset fra sparepæren. Han vil gå i front som grøn IT-minister

Hvor
tit har du ikke forladt dit skrivebord uden at slukke rigtigt for din
computer? Måske står den lille grønne lampe på skærmen og lyser, fordi
den stadig er i stand-by position.

Internationale undersøgelser
har vist, at gennemsnitligt 30 procent af en computers strømforbrug er
rent spild, fordi computeren står tændt, selv om den ikke benyttes.

Det kan man læse i udkastet til regeringens “Handlingsplan for Grøn IT”, der netop er sendt i høring.

Grøn
teknologi er det helt store mantra for tiden. Fra Silicon Valley til
Videnskabsministeriet, der i løbet af 2008 vil gå i front med tiltag,
der kan fremme grøn IT. Et af målene for Videnskabsministeriet er at
spare på IT-elforbruget og dermed spare 10 procent af sit årlige
elforbrug. Blandt andet ved at udskifte stationære computere med
bærbare, fordi en bærbar computer bruger fem gange mindre strøm end en
stationær computer.

E-handel med knaster

gates.jpg

Friktionsløs kapitalisme. Et begreb grundlæggen af Microsoft Bill Gates brugte om e-handel, da han i 1995 skrev bogen "Grib Fremtiden". Med udgangspunkt i økonomen Adam Smith fortalte Gates, hvordan digitale processer kan fjerne de fleste modstande i forretningsprocesser gennem at gøre mellemmænd overflødige.

Drømmen var, at al handel på nettet skulle være fri for fordyrende mellemled. Det er 13 år siden. Sandt nok har vi forbrugere fået lettere ved at finde butikker og sortimenter, som vi ikke havde adgang til for 15 år siden. Men mellemmændene er der stadig.

I sidste uge fordoblede Post Dan­mark det ge­byr, vi for­bru­ger­e skal be­ta­le, når vi skal have for­tol­det va­rer købt uden for EU. Hvis vi e-handler i USA bliver vi ramt af gebyret, der ind­til år­skif­tet var på 75 kroner for at fx få bøger, cd'ere eller cowboybukser told­be­hand­let hos Post Dan­mark. Nu kos­ter det 150 kroner.

1 kommentar seneste af Anders

Smalbånd

Hvis
du vil uploade dine feriefotos til nettet, så moster Oda kan klikke 
ind på et fotosite og se dem, så kan du godt komme til at bruge rigtig
lang tid. Især hvis du har et nyere digitalt kamera, der kan tage
billeder i meget høj opløsning.

Ifølge Bredbåndskortlægning
2007
fra IT- og Telestyrelsen har 1.854.423 danskere bredbånd. 70
procent af danskernes bredbåndsforbindelser har en hastighed på 2
mbit/s (2000 bit i sekundet, red.) eller derover. Det er en relativt
høj hastighed og dækkende til de fleste formål, men de fleste af os
glemmer at kigge på det andet tal i regnestykket, når vi køber en
bredbåndsforbindelse. Vi henter med 2 mbit/s, men hvis vi også vil
sende information ud på nettet igen, så ser det straks værre ud. Der er
nemlig forskel på downstream og upstream hastighed.

5 kommentarer seneste af klaus

Smil - du er på

award_full.jpg
Du kan lige så godt vænne dig til det. 2008 bliver smilets år. I lufthavnen, på Nørrebrogade og på internettet skal du smile for ikke at
virke mistænkelig.
Den seneste tid har
Nørrebro været plaget af bandeopgør, skyderi og knivstikkeri. Kort før
jul foreslog Socialdemokraterne, at udvalgte steder på Nørrebro skal
overvåges med kamera.
Formodentlig inspireret af forholdene i
Storbritannien, hvor London er blevet verdens mest overvågede
hovedstad. En brite bliver i gennemsnit fotograferet 300 gange dagligt.

Forhindrer det kriminalitet? Det er der intet bevis for, men det hævdes, at det hjælper på opklaringsprocenten. Ingen af de voldsomme
terrorbomber i London blev forhindret af massiv kameraovervågning. Men
til gengæld har kameraerne effektiviseret uddelingen af p-bøder, fordi
man kan få øje på alle synderne, uden at en p-vagt skal trave

Julegave ødelægger forretningsmodel

Facebook fandt en smart model, men en diamantring satte sig fast i forretningens tandhjul

Amerikaneren Sean Lane købte en diamantring over nettet. Det var en julegave til hans kone. Og det skulle være en overraskelse. To timer efter købet fik han en sms fra sin kone. “Hvem skal have en diamantring?” spurgte hun. Sean nægtede. Men hustruen kunne føre bevis: “Der står på din Facebook-profil, at du har købt en diamantring!”

Sean var afsløret. Julegaveoverraskelsen var ødelagt. Men hvordan kunne hans køb hos overstock.com pludselig figurere hos Facebook?

Sean Lane var blevet en del af Beacon. Det er Facebooks nye annoncesamarbejde med udvalgte partnere på nettet. Når man fx køber en diamantring hos Overstock.com, en biografbillet hos Fandango, en guitar hos eBay eller lejer en film hos Blockbuster, så kommer der en lille box op i nederste højre hjørne af skærmen. Den fortæller, at information om købet nu bliver sendt til Facebook og offentliggjort på ens profil.

Det er muligt at takke nej i den lille boks nederst højre hjørne, hvis man er opmærksom og hurtig nok. Det var Sean Lane ikke.

3 kommentarer seneste af kenneth krabat

Brugernes egne piger

streetsign2.JPG

Gratis pornovideoer på nettet truer med at ødelægge den etablerede pornobranche

Jeg boede engang i en lejlighed, hvor jeg fra mit køkkenvindue havde frit udsyn til genboens soveværelse. Når jeg gik ud i mit køkken, skulle jeg gøre mig særdeles umage for ikke at kigge direkte ned i hans dobbeltseng, der i flere år havde været skjult bag et rullegardin. Men pludselig var den jævnligt fuldt oplyst og scene for hede fysiske udfoldelser. Jeg kunne selvfølgelig have investeret i et rullegardin, så jeg ikke udsatte mig selv for risikoen for at blive ufrivillig tilskuer til andre folks intimsfære. I stedet prøvede jeg at kigge op i
loftet, ned i gryderne eller ind i køleskabet.

Jeg er sikker på, at mange andre har oplevet det samme. Det moderne storbyliv byder på mange udfordringer. Og internettet spejler de fleste af dem. Så det måtte jo komme. Porno 2.0. Videoer af brugernes egne piger og det, brugerne gør med dem hjemme i soveværelset.

Net aura

ishiguro.jpg

Det handler ikke kun om at publicere tekster, fotos og video på nettet. Det handler om at være til stede

I sidste uge spiste jeg middag med en meget mærkelig mand. Hiroshi Ishiguro er en robotmager fra Japan. Klædt i sort fra top til tå. Pagehår og nørdede dråbebriller. Flink og høflig på den særlige japanske måde. Og så har han en dobbeltgænger. En mekanisk tvilling, som han selv har lavet. I silikone og silicium. En robot. Eller en geminoid, som han selv kalder sin robottvilling.

Professor Ishiguro fra universitetet i Osaka og leder af Department of Communication Robots er en af hovedpersonerne i den danske instruktør Phie Ambos nye og dybt fascinerende dokumenterfilm “Mechanical Love”, der stiller spørgsmålet, om man kan elske en robot?

8 kommentarer seneste af Anonym Kryster