Redaktionsmødet

RSS feed Informations redaktører inviterer indenfor til dagens redaktionsmøde.

Palle Weis
Palle Weis

Bent Winther
Bent Winther

Peter Nielsen
Peter Nielsen

Lotte Folke Kaarsholm
Lotte Folke Kaarsholm

Fra kalenderen

Fungerer retsstaten?

Nedrivningen af Ungdomshuset og weekendens voldsomme begivenheder i Københavns gader vækker stadig voldsomme følelser, og en probagandakrig er i gang fra begge sider om hvem der var de onde og hvem der var heltene under urolighederne. Vi modtager på redaktionen mange beretninger om politibrutalitet og uskyldige, der bliver anholdt og varetægtsfængslet, fordi de blot var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Forsvarsadvokaterne er oprørte over ransagninger uden dommerkendelse og tilsyneladende svagt bevismateriale til de lange varetængtsfængslinger.

Det prøver vi at trænge længere til bunds i – umiddelbart er det svært for os, fordi det ofte står påstand mod påstand og politiets version er en helt anden, og Landsretten valgte i går at stadfæste fængslingerne. Men der er ikke nogen tvivl om at det netop er i sådan en situation som vi oplevede i sidste uge, at retssikkerheden sættes på en alvorlig prøve, fordi myndighederne i den ophedede situation vil gøre alt for at standse volden.

I morgen har vi otte sider midt i avisen lige til at tage ud skrevet af repræsentanter fra Ungdoimshuset. Det bliver interessant at få et indblik i deres verdensbillede. Slås de overhovedet for andet end et hus, som nu er ved at blive revet ned? En undersøgelse viser i dag at ungdommen er belvet mere egoistisk og mindre kollektivt orienteret, hvordan stemmer det med en større politisk bevidsthed? Det prøver vi at beskrive i en leder til i morgen.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet