Jeg har anmeldt Janus Kodals Hovedbanen og andre impulskøb og Christel Wiinblads 49 forelskelser. Portrætdigte i dagens avis - her og her. Begge anmeldelser er præget af skuffelse. Jeg har været rigtig glad for Kodals sidste par bøger (og alt det andet, han laver), og Christel Wiinblad havde jeg hørt meget godt om, bl. a. fra min gamle kulturredaktør Christian Lund.
Det kunne bøgerne ikke leve op til. Selvkritik er godt, men kritik er dobbelt så godt. Brug kommentarfeltet.



Martin Johs. Møller
10. september, 2008 #
Jeg synes måske nok at det kammer lidt over i anmeldelsen af Christel Wiinblads debut. Du argumenterer i og for ret fornuftigt for din kritik, som jeg et langt stykke hen ad vejen er enig i, indtil du skriver, "tak for kaffe, den var klam"- som for mig i hvert fald fremstår som et unødvendigt følelsesudbrud. Og til sidst skriver du "Hvis nu Wiinblad lod være med at skrive på viljen til inderlig følelsesfuldhed og i stedet stolede på sit billedsprog, så bliver næste digtsamling måske god." Hvad er der i vejen med viljen til inderlig følelsesfuldhed og hvem siger at Christel Wiinblad ikke netop stoler fuldt og fast på sit billedsprog? Og er det desuden ikke lidt mærkeligt at begynde at vejlede forfatteren om hvordan hun skal skrive sin næste bog?
stensamler
12. september, 2008 #
Martin Johs.: den der med at vejlede forfatteren har vi set til hudløshed...meget dårlig vane...og det følelsesfulde har jo været yt meget længe...