Enhver dansklærers drøm

Hov, hov, som kommende dansklærer på jeg opponere, mod at blive til et skældsord i litteraturkritikken. Og i øvrigt påpege, at vi lægger os i selen for at undgå disse "mesterfortolkninger" og gør os stor umage i kunsten at stille autentiske spørgsmål!
(Læs Bo Steffensen "Når børn læser fiktion")

Må ligeledes opponere, men mest af alt fordi der vel ikke er tale om kritik. At diskvalificerer Helles litteratur pga. den modtagelse den får i visse kredse er ikke blot underlødigt, det er dybt kulturchauvanistisk.

"Dansklærer" har da vel altid været et skældsord, både i og udenfor literaturkritikken... Og Zangenberg er dejlig når han rammer plet.

@lasse

"Dansklærerfähig" med videre skal vel forstås som et billede på en særlig slags litteratur - og er derfor mere end chauvinisme. For Zangenberg er det en tekst, der lægger op til at blive tolket på en bestemt måde og helt og fuldt "går op" i tolkningen. Den er subtil, men ikke for subtil, som han skriver, og frem for alt stritter den ikke for meget i alle retninger. Den kanoniseres i skolesystemet, og det er så næste påstand fra Zangenberg, fordi den er så let at undervise i, ikke på grund af dens æstetiske kvaliteter.

Om undervisningen så foregår på dén måde ude på danske folkeskoler og gymnasier, ja, det er et andet spørgsmål. Det gjorde det tit i min skoletid, men det er også lang tid siden.

Tue:

Vil du uddybe tretrinsraketten GYMNASIUM - DANSK PÅ UNI - OG LITTERATURVIDENSKAB PÅ UNI?

Er der niveauforskel på Dansk og Litteraturvidenskab?

Hej Mads - det er der helt klart ifølge dem fra litteraturvidenskab; ifølge dem fra dansk er der sikkert også, bare den anden vej!

I al fald på København - og dén gang jeg studerede - gik det meget på, at litteraturvidenskab var mere teoretisk, og derfor "sværere" - også fordi man skulle kunne en masse fremmedsprog. Danskfaget brystede sig derimod af at være bedre "analytisk". Hvor meget hold det havde (og har) i virkeligheden, ja, det er faktisk svært at bedømme. Som underviser har jeg haft fremragende og knap så fremragende studerende fra begge uddannelser.

Zangenberg anmelder anmelderne, Zangenberg anmelder dansklærerne, Zangenberg anmelder receptionen af romanen, Zangenberg promoverer sine egne fordomme og stiller sig i en heroisk outsiderposition til sine kritikerkolleger og vel især -konkurrenter.
Det kan ikke være forfatterens skyld at en bog næsten enstemmigt bliver rost til skyerne. Det er ikke forfatteren selv, der vælger at blive pensum på uddannelsesinstitutionerne (Skulle det virkeligt være nødvendigt at påpege sådanne ting?)
Der findes ikke mennesker med større egoer end kunstnere. Det skulle da lige være kritikere.
Anmeld bogen næste gang, bangenbuks!

Hej igen Tue,

det lyder pudsigt. Kender kun forholdene i Århus, men det er ikke mit indtryk, at der er kamp mellem studierne. Måske det ville sætte lidt ild i lortet, ja, det ville da egentlig være en god ide. Vi må alle puste lidt mere til ilden, ellers bliver det sgu for hyggeligt.

@Tue
Ok. point taken. Spørgsmålet er dog om det alene er helles skyld at knaldet med dansklærerne bliver så gnidningsløst. Skyldes det ikke snarere den nykritiske tradition, de typisk læser fra, og som fordrer at teksten nydeligt går op. Den samme tradition som gør at Sondergaard er regelret socialrealist og H C. A. naiv romantiker
Læser man Helle med en udfordrende oplevelse for øje, er hun frækkere end det damede forfatterportræt lader ane. I Rødby-putgarden er der i hvert fald noget med fortællepositionen, der ikke går op og lader den personbundne fortæller få indsigt moderen , og den nye balancerer for mig at se hele tiden selvironisk på pastichen både i sin konkrete fremstilling af forfatterrollen og i sin stil og sit tema.

I den forbindelse kan man jo dukke op, når Studiekredsen på Dansk (på KU) inviterer til en læsning af Ned til hundene. Læsningen bliver anført af Erik Skyum-Nielsen, og det foregår onsdag den 14. maj kl 16 i kaffebaren på Dansk, nye KUA, bygning 22. Det er gratis, og altså en enestående chance for at finde ud af, om det står så slemt til på Dansk. Lidt reklame, men relativ relevant i denne sammenhæng. Tænkte jeg.

Man kunne vel betegne Zangenbergs anmeldelse som et eksempel på ulidelig kritiker-forudsigelighed, hvor der altid er nogle lidt mærkeligere forfattere at hive ind – for det mærkelige og litterært VILDE er per se mere ægte, ikke? Anmeldelsen kan vel kategoriseres som en særlig flad-Bukdahl. Men helt ærlig: det er ikke bare kedeligt men røvsygt at høre argumentet om forudsigelighed once again, og det gør det ikke bedre at det kobles med en ignorantisk kliche om dansklæreren og danskstudiet.

Må det være en dansklærer forundt at minde om en lille, men i disse sammenhænge interessant detalje? Zangenberg storroste i rollen som kritiker den danske litteraturhistorie Hovedsporet.