Jeg har søreme skrevet tre anmeldelser i dagens bogsektion. Måske står de på et opslag for sig (jeg har ikke set papirversionen endnu), så kan jeg kalde mig konge af side 14-15 eller noget i dén retning.
Her anmelder jeg Jens Blendstrup/Lars Gundersen - se også her for intro til værket - her anmelder jeg Henrik Nordbrandt og her anmelder jeg Kristian Leth og Glenn Christians nye digtsamlinger.
For omkring to uger siden mente Martin Glaz Serup, at spøgelser var den nye trend i dansk prosa. Men digtningen kan også være med; vi slutter med et (ganske vist prosa-) digt fra Glenn Christians Det hjemlige:
"Glenn sover dagens alt for megen medicin væk; denne tidlige soven rusen ud. Glenn sidder hele natten oprejst i sengen. Han har angst. Gennem de små sprækker i gardinet, klemt fast til vinduet, ses allerede morgenhimlens magre blå. Glenns værelse ligner påfaldende noget efter et indbrud - alt ligger på hovedet, væltet omkuld. Glenns størrelse 46 ligger sparket af midt på gulvet. Glenn roder, og han kan ikke andet. Lægerne siger, at Glenn for eftertiden nok skal få sit eget; sit eget sted, hvor nogen i hvidt (som det spøgelse i Glenns noter) kommer med mad. Glenn postulerer - har selv kuren mod sin sygdom; har svaret på hvorfor: For meget fedt i hjernen til tanker. Det mener Glenns læge ikke, og rimper munden til et lignende smil. Og efterlader Glenn til nogle helt andre. Andre i samme form, men dog langt mere i hvidt (som det spøgelse i Glenns noter)"



Seneste kommentarer