Kamilla har allerede udpeget og kommenteret på min artikel i torsdagens avis. Der er rigtig meget at sige om undergrunden, dens værker, distributionsformer, selvforståelse, også mere end jeg fik skrevet. Jeg vil bare nævne tre ting.

1. For at forstå de særlige vilkår for de små forlag, så skal man kende til mellemledet mellem forlag og boghandler. Firmaer som DBK lever af at lagre bøger for forlagene og forsende bøger til boghandlerne, når der kommer en kunde og spørger efter dem. Det tager de penge for - som forlagene betaler. For et lille forlag kan det være en ret betydelig udgift, men samarbejder man ikke med et distributionsfirma, så kan boghandlerne ikke engang bestille bogen hjem, hvis de ville. Selvfølgelig finder man ikke Dagens ansigt og patchwork hos DBK eller lignende firmaer. Det har forlagene ikke råd til. Gaveøkonomi er også at gøre en dyd af nødvendigheden.

2. Den her historie er interessant. Åbenbart er Gyldendal godt klar over, at der er ved at ske noget vigtigt.

3. Og så fik jeg tilsendt et brev fra digteren Viggo Madsen med hans sidste undergrundsting, en kopieret a4-ark foldet 1 gang, som skal uddeles ved en oplæsning på Fanø. Littterær gaveøkonomi er ikke en ny ting, den har sin forhistorie og helte (læs: Viggo Madsen). En titel fra arket: "at se træerne knække i skoven/ uden at tænke: som tændstikker" - og mere får I ikke: det ark er mit fetichobjekt, nemlig.