Kunsten at gøre det utilgængelige tilgængeligt

"(Jeg vil...) også gerne slå et slag for, at en udgivelse som denne bliver mødt med seriøsitet, bliver læst og udsat for kritik akkurat som var der tale om en Gyldendaludgivelse i bogform. Altså at opmærksomheden ikke kun kommer til at dreje sig om mediet, mobiltelefonen, men om det, vi kommer til at kunne læse i hver vores display her i julimåned."

Det ville vaere langt mere interessant, hvis Hr. dyreborg snarere end som reklameindslag for sig selv blot at lancere et dagligt digt forsoegte at spraenge mediet - angav sine intentioner og efterfoelgende forsoegte at leve op til det - saa det blev en haandtering af medie OG indhold - snarere end (som du selv angiver) blot en maade at sende/udgive digte paa. Naaej, han er den foerste, der udgiver en dansk digtsamling paa mobiltelefon... og hvad saa? Bjarne Kim Petersen udgav sidste aar "SMS-digte" i bogform - http://smsdigte.blogspot.com/. Her var i det mindste angivet "et mindstemaal" for digtene. En formbegraensning. En mobiltelefon er ikke i sig selv en formbegraensning - men svarer til, at FP. Jac, der har arbejdet meget med papirstoerrelse i skrivningen af sine digte, annoncerede at han havde skrevet hele sin nye samling paa indersiden af banankasser - eller i hoejere grad overskriftdannende udgav samlingen skrevet i banankasser (disse kunstnere, disse kunstnere...)

Paa et stoerre plan ville det vare rart, hvis kritikere og anmeldere kunne laegge vejen omkring nettet. Hvor ofte har nogen f.eks. laest en avisanmeldelse af alt det, som sker paa http://afsnitp.dk? Http://poesi.dk? Http://digte.dk?

Jeg haaber, at dem, vi normalt bruger som for- og efter-tyggere, vil tage din opfordring til sig. Men at det stadig kan lade sig goere at lancere nye formidlingsformer med gammelt indhold tyder paa, at mediet i sig selv nok en tid endnu vil have magten hvad angaar nyhedens interesse. KUNSTEN bestaar jo i at spraenge rammerne - indadtil og/eller udadtil - det andet er blot suppekogning.

vh,
kenneth krabat
formand for digterne i Dansk Forfatterforening.

PS:
Mit eget foerste aarsvaerk, Et digt om dagen (1999-2000; 374 digte), havde 37 abonnenter, som hver morgen modtog et friskskrevet digt. Projektet fik foromtale paa basis af udsendt pressemeddelelse - 8 linier – i Politikens computer-tillaeg... 2 aar efter faerdiggoerelsen kunne det findes i bibliotek.dk med sit eget Faustnr, hvilket er det samme som at blive optaget i nationalbibliografien. Men det er alt, nogen har sagt om det. (Siden har vaerket saa af uforstaaelige grunde mistet Faustnummeret – jeg forestiller mig, at det ville skabe problemer for beregningen af bibliotekspenge, hvis digitale vaerker blev inkluderet uden forudgaaende konsekvensberegninger. Deet spoergsmaal tager vi op i Forfatterforeningen, http://danskforfatterforening.dk, i loebet af efteraaret.)

I det foelgende var sidste linie ikke kommet med fra worddokumentet (nemmere at se, naar man skriver):

Jeg haaber, at dem, vi normalt bruger som for- og efter-tyggere, vil tage din opfordring til sig. Men at det stadig kan lade sig goere at lancere nye formidlingsformer med gammelt indhold tyder paa, at mediet i sig selv nok en tid endnu vil have magten hvad angaar nyhedens interesse. KUNSTEN bestaar jo i at spraenge rammerne - indadtil og/eller udadtil - det andet er blot suppekogning. Men i disse dage foeler stort set alle unge kunstnere sig forpligtet til at saelge sig selv som unikke - hvilket goer avis-redaktionelle valg ulige meget nemmere...

Tak for reklamen, Kamilla. ,-]

Jeg kan dog allerede nu godt afsløre, at Kenneth K. vil blive skuffet... men det ville han nok være blevet uanset hvad. Han og jeg har nemlig vidt forskellige opfattelser af, hvad man kan/skal gøre, både hvad angår kunst/litteratur og inddragelse af et medie som fx mobiltelefonen.

Mit projekt er i høj grad et første forsøg, hvor der er nogle ting, som skal afprøves og leges lidt med. Og når disse ting er blevet afprøvet, kan det være, at der kommer flere forsøg, fra min eller andres side, og hvor der også kommer flere tekniske muligheder m.v.

/peter

Spørgsmålet er vel hvad vi vil med kunsten. Skal kunsten bare være der, og så kan folk vælge, hvad de finder stimulerende, eller skal kunsten fordre en hvis indsats fra brugerens synsvinkel.

Jeg er meget positiv overfor den nye bølge af populærkunst, fordi jeg tror den potentielt kan drage endnu flere med ind i kunstens verden og tirre dem til at tage sig tid til at tage stilling til kunsten. Men som alt mulig andet må der nødvendigvis være regelsæt for populærkunsten, eller begrænsninger om I vil. Begrænsninger som sørger for, at meningen med kunsten ikke bevæger sig i den forkerte retning, nemlig den retning der forsimplificerer mere and hvad godt er.

Jeg har tit hørt Dyreborg citere digte til poetry slam og synes han er smadder dygtig til det han gør, men jeg synes også, der skal komme et tidspunkt, hvor man udfordrer publikum, hvor man ikke stiller dem overfor den fuldstændig forventlige virkelighed, som altid handler om forskellen på mænd og kvinder. For sagen er den, at Dyreborgs pointer (tilgiv mig Peter) er en smule søgte og taler til stereotyper. Jeg er aldrig blevet overrasket, og det vil jeg gerne. Jeg er med på, at Poetry slam SKAL tale til den brede befolkning og det derfor ikke skal overraske mere end hvad der ligger indenfor folks verdensbillede.

Nu tilbage til mobil-digtene. Hvis det handler om, hvad publikums fora tillader, at man kan sige og man derfor som kunstner må tilpasse sig disse fora, hvor kunsten bliver mere eller mindre udfordrende, så er det vil egentlig ikke særlig givtigt at opfinde et nyt fora, der alt andet lige ikke just er designet til at overskride nogen grænser, som ikke allerede er blevet overskredet.

Hej Mette.

Tak for kommentar. Det er altid dejligt. Men husk, at jeg har udgivet fire bøger som INTET har med poetry slam at gøre - og den 22. august udgiver jeg min femte bog "Træfpunkt", som heller ikke har noget som helst med poetry slam at gøre - og tro mig, i hvert fald med "Træfpunkt" skal du nok blive udfordret, måske endda mere end hvad godt er. ,-]

/peter

"Jeg kan dog allerede nu godt afsløre, at Kenneth K. vil blive skuffet... men det ville han nok være blevet uanset hvad. Han og jeg har nemlig vidt forskellige opfattelser af, hvad man kan/skal gøre, både hvad angår kunst/litteratur og inddragelse af et medie som fx mobiltelefonen."

Kaere Peter,

Det vil jeg da gerne hoere mere om. Mest fordi jeg ikke selv vidste, at du og jeg havde forskellige opfattelser omkring ovennaevnte. Men jeg kan aabenbart ikke have sat mig helt saa godt ind i din produktion.

Og snarere end at blive skuffet ville det vaere dejligt, hvis jeg blev glaedeligt overrasket. Men jeg har nu ikke nogen forventninger om nogen af delene, jeg afventer som saadan resultatet (kan ikke selv foelge det, da jeg er paa Bali uden telefon) - min kommentar gik nu mere paa, at Peter Dyreborgs synlighed er blevet en del af projektet - og at det generelt set begynder at blive noget traettende med (ellers udmaerkede) kunsteres metafokus og selvreklamering.

Det kan godt vaere, at projektet bliver skidespaendende - men at saelge det alene paa, at det er foerste digtsamling paa mobiltelefon vil jeg mene er at skyde under maalet.

Drop nu den sure mine, og kom i gang med at skrive de digte/taste dem ind til afsendelse.

alt godt,
kenneth

Hej Kenneth.

Jeg drager min konklusion om vores forskellige opfattelser på baggrund af dit indlæg. I øvrigt er der ikke noget galt med at have forskellige opfattelser.

Min egen synlighed (eller hvad man nu vil kalde det), er egentlig heller ikke særligt væsensforskellig fra din (og mange andre forfatteres) synlighed. Dét, der adskiller mig, er bl.a., at jeg bevidst anvender min synlighed som et paratekstuelt formeksperiment. Det er der i øvrigt også en række andre, der gør, men ikke så mange (endnu).

Derudover bliver projektet ikke solgt alene på, at det er den første danske digtsamling til mobiltelefon. Der er andre elementer, som projektet vil blive "forsøgt solgt på", og disse elementer fremgår af pressemeddelelsen + de samtaler jeg og firmaet bag forhåbentlig vil få med de journalister, som er interesserede. Men det er jo ikke sikkert, at disse andre elementer er så interessante (for journalisterne og læserne), at de bliver gengivet i den eventuelle omtale. Det er heller ikke noget, jeg hverken kan, eller vil, styre - det er op til pressen.

I al venlighed (og hilsner til Bali - du må vente med at se digtene på mobilen til du kommer hjem)

/peter dyreborg

NB: Det direkte link til Facebook-gruppen er:

http://www.facebook.com/group.php?gid=25383375490&ref=mf

"Dét, der adskiller mig, er bl.a., at jeg bevidst anvender min synlighed som et paratekstuelt formeksperiment"

Kaee Peter, jeg taler ikke fra en hoejere platform, naar jeg siger, at den slags eksperimenter er noedvendig for mange kunstnere for at afdaekke deres placering i forhold til det skabende, altsaa som en art beskyttelsesskjold, indtil identiteten sidder som den skal/passer bedre uden at stramme (for meget). (Men hvis jeg forstaar dig ret, er det paratekstuelle* element - formidlingsformen - ret lille?)

Jeg har selv vaeret paa galajen - da jeg i sin tid aabnede Værkstedet Cirkel og inviterede folk til at laese mig over skulderen. Meget af det, der ligger paa adressen i dag, er levn fra den tid - og det er ikke alt sammen lige godt, men jeg var af den mening, at mit eksperiment i oprigtig synlighed ville give mening for dem, der behoevede at vide det (og resten kunne taenke, hvad de ville!) Mit medie var laengelaenge computeren - fra 1989 - men pt. vil jeg hellere vaere i solen i verden. Usynlig for andet end de naermeste omkring mig. Gider end ikke opdatere min blog.

Alt godt fra Bali (isaer solenmadenfarvernelydenetonenfremmedartethedens pris)
kenneth

* Paratekstualitet: Slik den franske teoretikeren Gérard Genette definerer termen «paratekst» utgjør
den en overgang, en udefinert sone mellom teksten og «det utenfor teksten». Den er en slags randsone som formidler en autoral kommentar som er mer eller mindre legitimert av forfatteren. Denne randsonen er et privilegert sted for pragmatikk og strategi der forfatteren kan øve innflytelse på leserens mottakelse av teksten. Paratekstualitet omfatter alle de elementer og konvensjoner som
formidler boka til leseren; den har alltid en funksjon. Paratekstuelle elementer kan befinne seg innen samme bind som teksten, slik som for eksempel tittel, kapitteloversikt, forord, dedikasjoner, epigrafer, noter, epiloger osv., eller de kan være plassert utenfor boka, som for eksempel intervju med forfatteren i media, eller privat i form av brev og dagbøker. Også oversettelse er et aspekt ved parateksten. Et paratekstuelt element er med andre ord alltid situert, det har en plass i forhold til selve teksten. Det er ikke «alt» utenfor teksten.

Apropos opmærksomhed og/eller mangel på samme...så kan det undre mig at avisen i en temaartikel om fodboldlitteratur ikke synes at min fodboldkrimi 'Mord på landsholdet' (Forum 2002) skal nævnes med så meget som en note i faktaboksen.

Det er sågu ikke let at blive kendt for noget, med mindre man i forvejen er kendt for noget andet...eller tredje :-/

Som en serviceoplysning - læs mere om digtsamlingen til mobiltelefon på:

http://www.mobildigte.dk

(Og til BOH: Hvorfor skal man være kendt for noget?)

Svar til Peter: Min kritik af kendtheds-faktoren går kun på, at hvis man er kendt for noget andet, så kan man pludselig få opmærksomhed om noget tredje. Man kan fx. få foromtale + anmeldelser af en børnebog, hvis man er en kendt ex-fotomodel. Man kan få en masse foromtale + anmeldelser af en digtsamling, hvis man er prinsgemal.

Og ja...gu' er jeg pissemisundelig. Det er da det, jeg er. Og kun det.

PS. Jeg har da også prøvet at få omtale af min fodboldkrimi og tre digtsamlinger, med henvisning til min fortid som fodboldkommentator på TV3. Men det gav ikke ret meget. Og så er det, jeg tænker: var det så fordi jeg ikke var kendt "nok"...eller er mine bøger bare ikke gode nok? Det burde jo være indholdet - og intet andet - som talte. Suk.