Et ordentlig-stort orgel
Der er nok nogle DR-medarbejdere, der de næste måneder vil få sved på panden. Årsag: En 40 tons tungt mastodont af et orgel ankommer i morgen til den største af DRs nye koncertsale, Studie 1.
Orgelet er bygget i Holland, og her har det stået klar til afhentning siden 2006. Forsinkelserne med byggeriet af DRs koncerthus har dog gjort, at orgelet først ankommer nu.
Orgelet er resultatet af ti mands arbejde i fire år, og det siger sig selv, at man er meget påpasselig, når man fragter instrumentet fra Holland til Danmark:
"Hvis bare en enkelt af de store piber bliver beskadiget - så vil hele opstillingen blive forsinket," udtaler Peter van Heuve fra firmaet, der har lavet orglet, i DRs personaleblad DRåben.
Og man kan forestille sig, at byens organister vil stå i kø for at få lov at prøve det spektakulære instrument: Orgelet er et symfonisk orgel, og det skulle efter sigende have meget mere at byde på i koncertsammenhænge end et almindeligt kirkeorgel, uddyber Peter Van Heuve til DRåben.
