Sverige

Direktører må. TV-værter må. Menige politikere må. Men hvis siddende ministre begynder at blogge, er det så magtmisbrug? Må en minister, der repræsenterer statsmagten, bypasse de vedtagne spilleregler om politikernes symbiose med medierne? Må en minister ignorere journalisterne og skabe sin egen offentlighed, hvor han kommunikerer direkte med borgerne og vrider sig uden om de etablerede mediers kritiske spørgsmål?

En højst besynderlig dokumentarfilm på det tyrkiske stats-tv, TRT, har vakt dyb undren i Sverige og bestyrtelse i de tyrkiske aviser. I filmen anklages Sverige for at have begået folkemord på samer og romaer frem til 1980’erne og for i øvrigt at være et forfærdeligt land, hvor mindretal lever i skræk. Folkene bag programmet har blandt andet talt med en chef i Sveriges Radio og forskere fra det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI. De citeres for at bekræfte folkemordspåstanden, men ingen kan høre, hvad de egentlig siger, for sekvenserne er synkroniseret med tyrkisk tale.

Filmen blev vist i mandags – dagen efter forfatteren Orhan Pamuk fik sin Nobelpris i litteratur. Og det er formentlig i den sammenhæng, filmen skal ses. Den svensk-tyrkiske journalist Yavuz Baydar fra dagbladet Sabah, siger til de svenske radionyheder, Ekot , at det givetvis er ultranationalistiske grupper, der står bag. De er stærke modstandere af Tyrkiets EU-proces, og de benytter enhver given lejlighed til at så splid mellem Tyrkiet og EU-landene. Samtidig er netop forfatteren Orhan Pamuk et yndlingshadeobjekt for ultranationalisterne, fordi de ser ham som en amerikansk agent, der har til formål at forløse Vestens påståede ambitioner om at opdele Tyrkiet.