Det er muligvis feministisk at blogge. Men det er i hvert fald langt.

Kvinder,at I finder jer i det.
Som en sidegevinst gav DR1 os vished for, at det er stadig er Vorherre gennem Etisk Råd, der bestemmer over gravide kvindekroppe her i landet ud over 12 ugers frikvarter. Det var så i orden hvis han havde været tilstede ved undfangelsen, men den ældre herre er blevet impotent.

Hvorfor er ligeret et gode?

Føhns, ligeret er ikke et gode. Eller burde ikke være det. Et "gode" er jo en "særlig fordel", men ligeret burde som udgangspunkt være en selvfølge i vor tid.

Tak! er kun et fattigt ord. Jeg glæder mig til at deltage på taskeholdet.

Selv om kvindekampen (og klassekampen med, for den sags skyld) er erklæret død, synes jeg det er tiltrængt at få hvæsset knivene igen...:

Ligeløn?
Lige pension?
Kvinder som ledere på egne betingelser?
Honorering af yngelpleje?
Accept af vores biologi?
Osv.

Mændene må holde op med at tè sig som truede dyr, bare fordi man vil have lov til at være her med samme selvfølgelighed som dem...

Godt initiavit.

Påstanden "kvindegruppernes tid er forbi" vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved. I har jo for eksempel lagt ud med kun at have kvindelige skribenter her på bloggen ...

Strikkeklubberne, mødregrupperne og alle de andre "grupper" har stor relevans for de kvinder der deltager.

Jeg er selv medlem af et kvindenetværk og i min erfaring er den organiserede kvindegruppe den eneste reelle mulighed for at påvirke udviklingen i et dybt patriakalskt samfund.

Her skal lige indskydes jeg bor i Eire, jeg er ikke betonfeminist og jeg glæder mig til at følge med i debatten!

Det er utroligt! Hvis I dog bare vidste (I bund og grund tror jeg I ved det, så rettere: hvis I dog bare gad at bruge jeres objektive optik og så) hvor fuldkommen, fuldkommen, fuldkommen selvmorderiske I ender med at blive ved fortærsket at genoptage en sådan tone, argumentaion og debat! Helt ærligt, i stedet for at grynte som små mamitis-lidende drengebørn, der skriger efter mere kage, burde I bare se at pudse ambitionsmaskineriet, sætte fut i gå-på-modet, svinge store armbevægelser, udstråle og fremfor alt indeholde selvsikkerhed og gå lige i flæsket på de steder, personer, arbejdspladser, opgaver, artikler som skal laves, dyrkes, varetages, skrives, søges og så videre. Min kæreste er kvindelig ud til fingerspidserne (og dvs. lange negle og ringe på fingrene) og feministisk i den forstand, at hun tror på sig selv, som et stærkt individ, der i LIGE så høj grad som en mand kan bruge sit intellekt til noget nyttigt, men hun gider da ikke at høre på det der ævl. Hun ved at den eneste måde at komme frem i verdenen på, er ved at tro på sig selv, og overbevise verdenen om at man er den bedste, uanset hvilket felt som ønskes "besat". Længere er den ikke. I hvert fald ikke i DK! Derimod er det min overbevisning, at dette klynkespil ikke resulterer i andet end for de flestes vedkommende den irriterende lyd af en ridset plade, i stedet for den inspirerende lyd af en selvsikker, stærk kvinde som anskuer tilværelsens udfordringer uden frygt og bæven - om det er akkompagneret af taktfaste høje hæle er fuldkommen, fuldkommen, fuldkommen underordnet. Træd i karakter - i stedet for at træde vande. Men det kræver selvsikkerhed fremfor alt!

Til J.H.P
Hvor ser du klynkespil og ævl henne? Det er en respektløs kommentar og en decideret fejllæsning af denne blogs formål og de foreløbige kommentarer.
Selvsikkerhed kommer blandt andet af at blive respekteret, lyttet til og støttet. At nedgøre på den måde du gør i den kommentar er ikke med til at opbygge, men nedbryde.
Selvfølgelig skal der handles, rettes ryggen, vises eksemplet etc.
Men hvorfor det skulle udelukke diskussion, reflektion og analyse, kan jeg ikke se fornuften i. Tværtimod demonstrerer din kommentar behovet for denne slags oplysning/diskussion:når du kan klassificere kvindelighed som "lange negle og ringe på fingrene". Kvindelighed er ikke et udseende, det er ikke en uniform.
Og en meget vigtig pointe, der igen og igen overses, er, at feminisme ikke er imod mænd, men for en større retfærdighed.

Jeg har forstået, at taskeholdet skal være en blog om ligeret generelt, og at det ”at ankerpersonerne er fire kvinder er ganske tilfældigt”.

Det er dog ikke det indtryk jeg får af at læse dit indlæg, som du kaldes et forsinket indledende indlæg, samtidig med, at du tager det forbehold, at det ikke er på nogens vegne.

Dit indlæg handler under overskriften ”Er det feministisk at blogge?” ikke om ligeret generelt, men specifikt om ligeret mellem kvinder og mænd. Nuvel det er da også ganske fint, at mindst en af fire bloggere på denne blog primært har fokus på uligeret mellem kønnene. Du skriver dog i dit indlæg at ”vi undgik at kalde bloggen noget med feminisme – for er der måske noget særligt feminint over tasker?”, hvilket kraftigt indikerer, at alle fire bloggere er relativt enige om, at fokus primært skal være på uligeret mellem kønnene. Nuvel det er da også ganske fint med en sådan feministisk-blog – undskyld antikønsdiskrimination-blog, som kan tage relevante kønspolitiske problemstillinger op og påpege urimeligheder, men hvorfor så pakke det ind og maskere det som en blog om ligeret generelt? Er det i øvrigt ikke også i ligerettens navn lidt unfair, at fire af det ene køn skal kæmpe ”kampen for at alle køn behandles lige”? Det sidste spørgsmål er lidt urimeligt, det ved jeg godt, for ”at ankerpersonerne er fire kvinder er ganske tilfældigt”. (Denne maskuline retorik med kampen for ligeret mellem kønnene er et direkte citat – ikke en unødig maskulinisering af debatten.)

Dit indlæg efterlader mig primært med en skuffelse, men også med en nysgerrighed.

Skuffelsen kommer af, at dit indlæg bl.a. indeholder påstande uden argumentation eller begrundelser. Du skriver f.eks. at ”sådan som samfundet (det kapitalistiske, konkurrenceprægede, individualistiske) ser ud, er det stadig kvinder, der står dårligst rustet”. Sådan som det præsenteres i indlægget, står det jo som et faktum, men hvad er argumentet for at kvinder står dårligst rustet? Hvilke kvinder er der tale om? Min modpåstand kunne f.eks. være, at yngre kvinder (<30 år) i samfundet i dag generelt er bedre rustet end deres mandlige modparter, da de er bedre uddannet. Der uddannes flere kvinder end mænd fra gymnasial- og universitetsuddannelser i øjeblikket.

Nysgerrigheden kommer af, at du skriver ting som ”Jeg er træt af, at det kvindelige og kvindelige måder at være på nedgøres” uden i øvrigt at komme med andet end et humoristiske bileksempel på dette, som jeg i hvert fald ikke kan bruge til noget konkret. Jeg vil meget gerne vide, hvordan vi mænd eller mere specifikt (og interessant) jeg nedgør det kvindelige og kvindelige måder. For så vil jeg selvfølgelig og vi forhåbentlig lade være med at gøre dette. Det skal her bemærkes, at dette uden yderligere eksempler, begrundelser og argumentation for mig meget nemt kan ses som blot endnu en påstand.

Du slutter af med at skrive, at ”jeg bliver blogger med forbehold, men glæder mig over, at jeg ved at Sanne, Karen, Pia og jeg så langt fra er enige, og at det derfor i sig selv er et offentligt rum. Jeg håber ikke det kun bliver et rum hvor mænd er vore modstandere”. Jeg vil meget gerne være andet end en modstander, men jeg har svært ved at se, hvordan dit indlæg giver mig anden mulighed med alt det indforståede os og dem retorik.

Er det ikke ulighed, som skaber fremdrift? Trangen til at bevæge sig. Trangen til at forandre.

Mens J.H.P. flikker videre på sit neoliberalistiske manifest om det stærke individ som vil frem i verden (og som i sin kvindelige form selvsagt dresser sig i power suits, høje hæle og lange negle) så er det måske vigtigt at nogen af os prøver at ryste hovedet lidt ud af den guldsky af en individualistisk amerikansk drøm som svæver over Danmark ... hvis vi "gad bruge en objektiv optik" (hvad er en objektiv optik? *din* optik?) så kan det være vi kunne slå fast at ingen klynker her, at en samtale om divergerende virkelighedsopfattelser næppe kan afvises som klynkeri, men betragtes som en art modstand mod at indgå i det ambitionsmaskineri som J.H.P. tegner op som Den Virkelig Virkelighed, rent Objektivt set. Hvad hvis vi i stedet for power suits og ambitionsmaskineri nu skulle mene - som feminister eller whatever - at vi alle er produkter af ydre strukturer, inficeret af ideologier som bl.a. den J.H.P. vifter så ivrigt med, og at disse fx opererer via klassificeringer som går på køn, klasse, etnicitet? Tænk hvis vi mente at disse strukturer faktisk kan rykkes ved, at de *ikke* er så pokkers objektivt sande, hvad skulle det gøre os til? Obstruktioner i et smooth working kapitalistisk maskineri? Jo, jeg se hvilken irritation det kunne vække.

Feminisme eller ej...

Nu bliver det interessant at se DRs sammensætning af den nye direktion i løbet af dagen. Gad vide hvor mange kvinder der kommer med :-§

Grotesk at man i et gennemfeminiseret samfund hvor manipulation, sladder og intimitet er en del af det offentlige rum, forsøger at presse citronen endnu engang.

Lad mig anbefale en tur omkring de weblogs der har taget problemet med feminazismen op til debat, her i kronologisk orden:

http://letsindig.blogspot.com/

http://www.37grader.com/weblog

http://www.kimporator.dk/

http://hansside.dk/

Lad mig dernæst linke til nyheden om de "kvindehadske plakater" , http://politiken.dk/indland/article196481.ece

Læg mærke til at plakaterne på billedet blot nævner nogle fakta. Hvad mon Politikens vinkling siger om medierne (eftersom deres vinkel typisk er den samme) ?

Naturligvis er der feministisk at blogge og enhver kvinde burde udsaettes for feminisme mindst en gang i sit liv.

Min datter blogger paa:

http://416style.blogspot.com/

og selv om hun tror paa global warming, vegetarism og aegteskaber mellem gay and lesbians lever hun med et mandfolk og vil have boern ... hallo!

Selvom feminismen allerede sidder tungt på mainstream pressen, er der selvfølgeligt mange feministiske blogs.

Det er dog ikke kun feministiske blogs, der skriver om køn og diskrimination.

På Hans Side ser vi på kønsproblematikken fra den anden side.

Hans Sides udgangspunkt kunne egentligt godt betegnes som Wollstonecraft-feministisk.

Vi mener nemlig at kvinder, ligesom mænd, er voksne mennesker og dermed ikke bare har rettigheder ( det eneste vor tids feminisme fokuserer på, hvad kvinder angår, ) men også pligter og ansvar.

Feminisme er og bliver fokus på kvinders ve og vel. En nobel sag, helt klart.

Men, når vi nu lever i et samfund, hvor der investeres mere i forskning i og forebyggelse af sygdomme, der rammer kvinder end sygdomme, der rammer mænd.

Et samfund hvor langt flere drenge end piger begår selvmord.

Et samfund hvor kvinder lever mange flere år end mænd.

Så synes jeg ærligt talt, at et opgør med feminismens monopol på offerrollen er tiltrængt.

Hvad mener I?

"Men vi ved alle, at feminister kun er imod diskrimination, når den rammer kvinder."

Dette citat står på "Hans side".

Kan den så tages alvorligt?

Ellers er det da en rigtig god idé at se tingene fra "hans side" i dette tilfælde netop i lyset af hvad jeg har kaldt kvindelige værdier, (man kan også kalde dem bløde)... for eksempel omsorg, som vel netop også kunne være omsorg omkring, hvem der begår selvmord, eller dør tidligst...
Jep, lad der komme lys over kønslandet med den slags diskussioner. Men hvorfor altid denne helt utrolige agression over for feminismen? Hvor har du set offerrolle på denne nye blog?
undertegnede har ikke i al fald ikke påstået, at den herskende tilstand er mænds skyld, men netop at det er noget der skyldes en fælles struktur, som alle parter kan lide under. Og det tror jeg også gælder de andre damers indlæg.
Come on, lad os komme videre...
I stedet for at udsætte denne blog for almindeligt plat kvindehad!

At man som et bestemt køn eller andenminoritet har mest øje for den diskrimination man selv er udsat for er måske ikke så underligt. Så lader man andrre få del i den erfaring og lytter til deres!

Nu er blogs jo polemiske og agitatoriske af natur, så det, at du har fundet et enkelt citat, du ikke kan tage seriøst, er der vel ikke noget odiøst ved.

Hvorfor aggression overfor feminismen, spørger du.

Jo, ser du. Feminismen er jo en bred social bevægelse, og der findes mange gode ting i den.

Når jeg er kritisk indstillet overfor feminsmen, er det fordi, jeg ser på, hvilke sammenlagte virkninger feminismen har på samfundet for tiden.

For eksempel er jeg en stor fortaler for feminisme i Saudi Arabien, men i Danmark, hvor kvinder har det lige så godt som mænd, ser jeg ingen grund til at støtte en social bevægelse, der kun kærer sig om det kvindelige køn, og desuden aktivt og agressivt forsvarer sit monopol på offerrollen, hvilket usynliggør, eksempelvis, drenge, der har været udsat for overgreb fra kvinders side.

Min pointe er naturligvis, at vi skal tage alle typer for vold seriøst.

At bortforklare vold som en simpel funktion af patriarkatet holder ikke.

Vi ved at drenge, der er blevet misbrugt af kvinder, er langt mere tilbøhjelige til senere selv at misbruge kvinder, end drenge, der ikke er det, er.

Derfor må vi tage fat om virkeligheden, selvom det måtte kræve et opgør med nogle af vores forestillinger om, hvordan virkeligheden er skruet sammen.

Med 'fælles struktur' er jeg ret sikker på, at du hentyder til det andre feminister mere ligeud kalder patriarkatet, men som jeg lige har illustreret forklarer denne struktur ikke alle de problemer, der findes.

Denne naive reduktionsime er en af grundene til min kritiske indstilling overfor feminismen.

Endeligt beskylder du mig for kvindehad. Hvor plat!

Jeg har ikke den mindste gran af kvindehad i mig, og du finder den heller ikke i mine indlæg.

Tværtimod kærer jeg mig meget om kvinder og piger - i modsætning til feminismen udstrækker jeg blot min empati til også at indbefatte drenge og mænd.

Netop denne empati ligger bag erkendelsen af, at kvinders og mænds problemer ikke kan holdes adskilte.

At hjælpe drenge er også at hjælpe piger og kvinder. Og omvendt naturligvis.

Det er *ikke* det lykkelige menneske, der forgriber sig på sit medmenneske.

Mht. 'moderate mandschauvanister', vil jeg gerne stille spørgsmål til om udsagnet "Alle kvinder er luddere" menes at kunne betragtes som et stykke fakta? Set i lyset af at dette udsagn, mener jeg at det er fair at hele kampagnen markeres som kvindehadsk.

Jeg vil ikke tilslutte mig Hans Side i at være fjendtligt stemt over for feminismen som idé, dog finder jeg det stærkt kritisabelt at et tema, der omhandler ligestilling mellem køn skal have et så kønsladet navn. Dette navn virker ekskluderende for ganske mange mænd (mig selv inklusiv), og får det til at lyde som om "kun er imod diskrimination, når den rammer kvinder.", også selvom dette ikke er min oplevelse ud fra det fleste feminister jeg har vendt dette med.

Jeg kan desværre ikke komme på andre navne, anti-sexisme har en for negativ klang. Nogen idéer?

Niels K. Hansen,

Jeg er *ikke* fjendligt stemt overfor feminismen som íde. Derfor nævnte jeg Mary Wollstonecraft, som jeg er helt enig med.

Problemet med feminister nu om stunder er blot, at de siger en ting - og gør en anden!

Havde feminister bare handlet, som de hævder at handle, havde de blot tilnærmelsesvis levet op til ordbogsdefinitionen, havde jeg ikke haft nogen problemer med feminismen.

Alle sociale bevægelser påstår vel at *ville* det gode, men vi bliver nødt til at se på resultaterne, for det er virkeligheden vi skal leve i - ikke 'feminismen som íde.'

Sådan set handlede mit oprindelige indlæg mest om forholdet mellem et offentligt klassisk rum som en avis og en blog, når et emne - som berører alle, men som det ofte er ganske få der orker at diskutere - skal diskuteres. Som diskussionerne om lige ret mellem kønnene. Og titlen var ment humoristisk....
Dette emne er hurtigt blivet overset. for det er åbenbart meget provokerende, at der dels kun er kvinder som ankermænd ,at bloggen hedder taskeholdet eller temaet blev kaldt "er det feministisk at blogge".
At en anden blog hedder radar og at der kun er mænd, der skriver den, er noget helt, helt andet som ikke kræver kommentarer. Eller at alle de andre blogs lige her i nabolaget skrives af mænd - Det "ses" ikke!
Dette er del af det, jeg kalder strukturen. Jeg er ikke sikker på at det er helt sammenfaldende med "patriarkatet" i sædvanlig feministisk diskurs - som kommentatorerne lige her åbenbart alle fuldkommen ved, hvad går ud på.
Jeg ved heller ikke hvor disse "feminister" bor, men de lyder meget farlige.... Især den måde de "presser citronen" på, uha...

Jeg finder det interessant, at der opstår et fjendskab mellem mandlige 'feminister' og kvindelige ditto. En del af forklaringen skal findes i italesætningen, som eks. ordet kvindekamp. Kvindekamp er en del af feminismen, men bør på ingen måde gøres synonym hermed, som jeg fornemme at eks. Rachel Röst gør.

Et andet er den reaktion, mange mænd har på at mange feminister historisk set har gjort manden til fjendebillede. Netop sidste minder mig om det problem man som socialist har med at gøre op med diverse revolutioners overgreb på uskyldige menneskers liv. Det mandlige køn er IKKE en fjende, selvom mange mænd bidrager stærkt til den sexistiske diskurs. Men det er der jo også kvinder der gør.

Jeg fornemmer at Hans Side gør feminismen til fjendebillede. Jeg tror det er på tide med lidt dialog, i stedet for en polariseret debat. Og det var det, jeg tænkte at denne blog skulle bruges til, og det var derfor jeg tænkte jeg ville deltage i diskussionen. Lad os se, hvordan det udvikler sig!

T. Byrckel,

Jeg har intet problem med, at kun kvinder skriver for bloggen her. Det finder jeg overhovedet ikke provokerende.

Min første kommentar var klart 'on topic,' men så trak du mig ind i en diskussion ved blandt andet at fremstille min blog som useriøs og anklage mig for kvindehad.

Når jeg så svarer på tiltale, fremstiller du det som om, det er mig, der trækker bloggen 'off topic.'

Det er jo helt Kafkask.

Her Side !
Du lægger ud, on topic? med at sige at " feminismen allerede sidder tungt på mainstream pressen". Du henviser til et site hvor det påstås at feminister ALLE kun tager sig af uretfærdig behandling af kvinder - se lige at jeg har et indlæg på taskeholdet om statistik diskrimination. Ok, det fortolker jeg som kvindehad, lige præcis af den der skjulte slags, der straks ser "feminisme" hvad det så ellers er, som fjende.
Og vi er stadig ikke on topic. Emnet var, hvad det vil sige at blogge, bliver det et "privat" interessefællesskabsrum? og hvad stiller vi så op med at det berører alle?
At forvandle mine udsagn til dit fjendebillede af betonfeminisme, se det er Kafka...

Skjult kvindehad?

Tine, du har ikke adgang til mit indre og kan derfor ikke vide, hvad der motiverer mine handlinger, eller hvad mine intentioner med disse handlinger er.

Lægger du ud med at kalde mig kvindehader, bliver det meget svært at få en ordentlig dialog i gang.

Ad hominem virker ikke, uanset formatet.

Jeg er sikker på du, at du har gode intentioner, så gode åbenbart, at du mener dig retfærdiggjort i person angreb, du ikke kan bevise.

Under alle omstændigheder siger jeg tak for debatten.

Jeg ønsker jer held og lykke med jeres blog.

Hans,

Hvis man skulle have adgang til folks indre, for at afgøre at der (måske) er had til stede, så måtte man jo straks konstatere, at der aldrig var had... for som du selv siger, har man jo ikke adgang, til det indre.
Elelr har man? Jeg holdt mig blot til det udsagte... feminister er alle de samme over én kam, de bør tage sig af noget andet end det de tager sig af, de har patent på offerrollen, "de siger én ting og gør noget andet", "de lever ikke op til ordbogsdefinitionen". Jeg undskylder meget ,hvis jeg i alt dette hørte noget som lignede had. Så lad os blot kalde det en ret omsiggribende kritik, af noget der endnu, i al fald på denne blog, står udefineret, nemlig feminisme.

T. Bryckel, jeg synes Hans Side har været meget tålmodig med dig. Han lægger sagligt, men generaliserende ud. Du benytter så det mest platte trick i bogen, et trick der efter min og andres erfaring typisk bruges af feminine gemytter: Du angriber hans ret til at generalisere.

Det er et stort problem, for uden generaliseringer er der ingen debat, men netop blot privat pludren i det offentlige rum - noget man ser hos langt de fleste kvindelige bloggere, hvorfor jeg har tilladt mig at notere mig forskellen. (Denne forskel i indstillingen til debat kunne i øvrigt give en interessant debat om demokratiets vilkår, men der er vi slet ikke endnu, vi skal lige have overbevist dig om, at vi har lov at være med i debatten uden at blive stemplet som onde maskuline afvigere.)

Følg de nævnte weblogs og du vil se tegningen. Kvinder kæmper for kvinder under det falske flag ligestilling eller under det tvetydige flag feminisme, som altså kan betyde kamp for lige rettigheder (hvilket ikke passer) eller kvindekamp.

Disse generelle observationer betyder IKKE at alle kvinder opfører sig urimeligt, men er altså tegn på en tendens. Men selv om vi mente at ALLE kvinder opførte sig urimeligt i kønspolitik, var det da ikke rimeligt at kalde os kvindehadere? Jeg elsker da flere dumme og urimelige kvinder, kan man andet? Måske kunne jeg endda elske dig :o)

Summa summarum og lad os komme til sagen:
Vor påstand er at kampen for ligestilling skulle se lidt på hankønnets tarv, hvis den skulle kunne tages alvorligt. At vente med at ændre den negative særbehandling af hankønnet til der er mindst 50% kvinder på alle samfundets topposter er blot et påskud for at fortsætte favoriseringen af kvinder på bekostning af mænd. Det er fup, det er manipulation, det er egoisme og det er meget ukærligt overfor den anden halvdel af befolkningen!

uha, uha, "tålmodighed med" mon der er tale om en far -eller står jeg til spanking fra en moderat manschauvenist?

Ja, jeg tror det er fuldkommen nødvendig at undgå generaliseringer.
Både af typen "alle mænd er mandschavenister" eller "alle feminster tager sig kun af kvinders sager".

Og hvis det så er et feminint trick, eller hvilken generalisering der nu ellers lige skulle kastes efter mig, tjah, så tager jeg den på mig.

Selvfølgelig skal der da ses på sager, hvor mænd eller behandles med lige ret med kvinder. Det tror jeg bestemt ikke jeg har sagt noget om, at man ikke skulle gøre.
Men at det er ,at komme "til sagen" har jeg nu svært ved at se, når emnet lige her var, om det var feministisk at blogge, har jeg svært ved at gennemskue.

At kvindelige feminister mest kæmper for kvinders sag. det gør vel ikke så meget, hvis der kommer nogle mænd med i kampen, der har øje for undertrykkelsen af mænd? Hvis kvinder havde ventet med at tage sig af kivndeundertrykkelsen, til at alle de andre uligheder var udvisket,, så var vi ike kommet frem til den endnu.
Det var faktisk hvad de mandlige kommunister i trediverne bebrejdede de kvinder der vovede at tale om ligeret når klassekampen endnu ikke var overstået.. Jeg er sikker på at der er fine mænd fra moderate mandschavenister eller Hans side, der nok skal hjælpe med at få øjnene op for alle de steder, hvor mænd ikke behandles ordentligt..

Tine,

Jeg håber, du er i stand til at sondre mellem fejlagtige og berettigede generaliseringer.

Gruppen af mennesker vi kalder feminister, er defineret ved, at de primært kærer sig om spørgsmål, der vedrører pigers og kvinders velbefindende.

Gruppen af mænd er derimod langt bredere. Det eneste gruppebetegnelsen fortæller os, er, at de alle er mænd.

Så at kalde dem alle mandschauvinister er simpelthen en fejlslutning.

Kære Hans Side og Moderate mandschauvinister:

Luk bylden, drenge - grow up!

Kvinder er forskellige og mænd er (surprise) også forskellige individer. Man kan selvfølgelig på begge sider finde grelle eksempler på chauvinisme. Lad dem være det de er. Hverken mere eller mindre.

I dyrker bare de bekvemme og nemme myter om dumme, dominerende og hadske kvinder.
I snyder jer selv grundigt for en masse gode oplevelser ved at være så rædde for ligeværdige (=ikke lige som jer, men altså anderledes) kvinder som kolleger eller chefer.