Egentlig er det ikke den type film, jeg frivilligt vælger at gå ind og se... mere en af den slags jeg langt senere lander på en sen onsdag, når den er på tv. Men nu er det sådan, at jeg kender én, der er bedsteveninde til Jodie, så en særforestilling af ”The Brave one” hos Warner i Paris siger man vel ikke nej til. Oven i købet, og i en slags skæbnens ironi sad jeg siden ved Nikitas, øh nej, Anne Parrillauds eksmand, der nu er noget så down to earth som hverandenweekendalenefar. Så meget for en anden revolverdame, der jo til gengæld og det kan vi godt lide, var manipuleret af mænd. I filmen i al fald.

Plottet i Neil Jordans film er allerkortest fortalt, at selv en kvinde som Jodie Foster, nå nej, Erica Bain (Erica Brain?) kan blive en blodig hævner. Det er ikke kun Charles Bronson (og nej, jeg kan ved Gud ikke huske, at personagen havde et andet navn, han var vel bare Bronson,) der kan finde på den slags. Og det er selvfølgelig en tanke, der er til manges ubehag, hvis man nu lige troede, at spindesiden slet ikke kunne finde på den slags. Filmen er ganske vellykket dér, hvor man selv i den grad har lyst til at trykke på aftrækkeren. Hvis man altså først lige har fået fingre i revolveren...

Jodie Foster har i al fald i Frankrig fået en del på huden for denne ukvindelige skydeliderlighed – i filmen krydret med en del radiofonisk lommefilosofi.

Men mest af alt er denne film, lige bortset fra hævnermotivet, nærmest fuldkommen politisk korrekt, hvad ligestilling angår. Dræberen er en dame. Den typiske tavse helt er også en kvinde, en sort kvinde. Forbryderne er mellemfarvede, lige som den afdøde kæreste. Politihelten er også chokoladefarvet og Bains ubehagelige kyniske chef er en kvinde. Alt i alt et fuldkomment universelt billede af menneskelige følelser, totalt udskiftelige mellem mænd, kvinder, hudfarver og sociale klasser.

Så lige nu tænker jeg, at "The Brave One", det er fantasmen om USA. Det eneste, der så i den grad mangler i denne inkarnation af en hævnende amerikaner, er at afvæbne hende/ham.

Og det er jo ret beset også temmelig vanskeligt ude i virkeligheden....