Præsidentfruen der ikke ville være præsidentfrue

Nu her i dag klokken 13 er det så officielt:

Nicolas og Cecilia skal skilles. Sammen har de kæmpet sig op mod magtens tinde i Frankrig. Filosoffen Bernard Henri-Levy, der netop har generklæret sig mere venstreorienteret end de venstreorienterede, havde elles lige benyttet lejligheden til i øvrigt at erklære sin beundring for at der omsider var en kærlighedshistorie i Elysséepalæet.

Men den holdt altså ikke ”Les historie d’amour fini mal, en general” som en fransk sang lyder.

Og ligestillingsmæssigt er en præsidentfrues position da også ret speciel. Hvorfor forventes præsidentfruer egentlig ulønnet at gøre et kæmpemæssigt repræsentationsarbejde? Måske har Cecilia opdaget, at når man når toppen, ja så er der kun én, der er præsident ? Ikke mindst formelt, og præsidentposten er formaliteten inkarneret især i Frankrig. Faktisk er det et stort juridisk problem: en præsidentfrue kan ikke blive skilt uden mandens samtykke – da præsidenten er juridisk immun. Selv de grunde, der ellers kunne ramme en ægtemand, kan således ikke ramme en præsident. Han skal selv være enig i at ville skilles.

Men Sarkozy hører jo til dem, der netop ikke vil røre ved de franske institutioner, samtidig med, at han spiller dem helt ud i hjørnerne.

Spørgsmålet er, hvor længe en patriarkalsk respekt for den franske præsidentpost giver ham magt som agt, hvis samme magt samtidig undermineres af noget så almindeligt som ... menneskelighed? Hvis franskmændene for alvor opdager, at Monsieur le Président er en mand/menneske, så er der jo ingen grund til, at han har så særlige beføjelser?

Kærlighed kan (måske ikke) holde et ægteskab sammen et helt liv igennem, det kan til gengæld institutionen – som vi jo har så stor foragt for i Danmark. Det vidste Mitterrand i en sådan grad, at han foretrak at leve dobbeltliv, det vidste Chirac eller ikke mindst hans kone, der kommer fra det højere borgerskab i Frankrig.

At Cecilia ikke ville være præsidentfrue, bliver måske virkelig vigtigt for Frankrig, ikke for billedet af et lykkeligt/ulykkeligt par og deres passioner, men for en omstrukturering af den franske symbolske orden.