Taskeholdet

RSS feed Taskeholdet er en blog, hvor der diskuteres mangel på ligeret i verden.

At ankerpersonen er kvinde, er ganske tilfældigt.

Tine Byrckel
Tine Byrckel

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Henrik Føhns: Harddisken

Vaghed dit navn er kvinde ... men kunne være mand...

denmark-krag.jpg

Inden valgkampens sidste runde er det svært ikke at tænke over, om kønseffekten ikke også spiller ind i den danske valgkamp - og i hvilken retning...

Et eksempel kunne være~ i de tilsyneladende så "neutrale" termer, der bruges af de forskellige observatører.

Helle Thorning Schmidt "vandt" over Fogh i tv-debatten. Hun havde argumenterne "knivskarpt klare", og det overraskede Fogh. Han havde ellers tænkt sig at føre kampagnen over læsten " at Thorning, hende kan man ikke stole på".

Nu ser tallene ud til at fælde Fogh. Det er ham man ikke kan stole på... hvis det er de hårde tal, det handler om...

Det vi så lige her på ligestillingsblokken vil hæfte os ved, er problematikken omkring, hvorvidt det egentlig er godt at være vag eller ej?
Når det nu synes, at være så oplagt en vej at sige om kvinder, at man ikke kan stole på dem, fordi de er vage for eksempel (en klassiker, men ikke desto mindre så ekstremt effektiv, at den kun kan tilbagevises ved at være "skarp")
Som vor egen Martin Burchardt forklarer det fra USA, kan en Giuliani slippe af sted med en parodi på Hilary Clinton, netop fordi hun er vag... tvetydig...

At hun dels ikke ved, hvad hun selv vil, hvad vælgerne vil – og angler efter det. Netop som Ségolene Royal også gjorde det i al fald i følge franske kritikere.

Hvad er forskellen på at lytte til pøblen, og blot følge den? Og hvad kan i øvrigt være værre (eller bedre ?) og mere tvetydigt, end en kvinde som ønsker sin mand tro, som konstaterer, at han ikke er det, og så tilgiver ham? Vaghed... dit navn er ... men forresten så blev Clinton jo hos sin Hilary... Det er vel en slags resultat?
Toppolitikers “vaghed” synes at være deres svaghed... men det kunne vel også være deres styrke, især når man tager i betragtning, hvad ikke vage holdninger har ført til?

Hilary gik ind for den fordømte krig i Irak og så ombestemte hun sig. Ligner hun ikke her langt de fleste amerikanere? Og hvad med Bush? Han kunne jo så af gode grunde ikke på forhånd vide, om han ville gå ind i den krig, han slap vagt~ ind i magten lige før 11. september. Men da han så skulle tage stillling, omkring, hvad man skulle gøre ved The Twintowers overrumplende totale forsvinden, gjorde han det på den mest firkantede måde og med det mest stive grundlag, der kunne findes. Og som han siden har stået fast på, også lige meget, hvor meget fakta modsagde hans stålfaste ikke-vage ideologi. Ingen ved ganske hvilken ideologi,. men hvad pokker, han står fast... som ind i helvede...

Så lad os slå det fast her: Vaghed kan være ganske ganske udmærket. Især indtil man finder ud af,. hvad en sag vitterlig handler om. Derefter er der tale om en politisk beslutning. Noget tyder på at kvindelige politikere - i al fald Clinton og Royal - lader deres “vaghed” stå hen i længere og tyderigere tid end hvad politisk sædvane er.

Helle Thorning Schmidt synes at have valgt at være benhård.Det er helt, helt fint. Især hvis hun senere giver sig tilstrækkelig tid til den omtanke, man, måske bare kunne kalde fornuft udfoldet i tid.

Krag formulerede mange politikeres postiion,som at "man har et standpunkt ind til man tager et nyt" (frit efter hukommelsen).

Man kunne msåke også overveje om det ikke altid er blår i øjnene, og spil for galleriet at hævde standpunkter om alting?

Så et valg blev et spørgsmål om repræsentatvit demokrati, set på baggrund af en poliikers tidligere virke for eksempel, og ikke en fast på forhånd afkrydset liste over allerede afgjorte standpunkter ?

Altså et helt andet slags spørgsmål, om hvem man kan stole på.

Vaghed dit navn kunne være mand...

3 kommentarer seneste af Per Vadmand
Skrevet af Rolf Rasmussen

"forresten så blev Clinton jo hos sin Hilary... Det er vel en slags resultat?"

Ja, det er utroligt, hvad politikere finder sig i.
http://www.rolf-r.dk/artikels/030118_BT_Hillary_tvinger.jpg

Skrevet af Rolf Rasmussen

Iøvrigt er den med vaghed vist forældet. Da der i sin tid gik inflation i psykopatibegrebet, blev det til "Depression - dit navn er kvinde"

http://users.cybercity.dk/~btp1346/udklip/pictures/kampmodman/jytwil1.jpg

Skrevet af Per Vadmand

Elegant at illustrere artiklen med et billede af J.O.Krag.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet