103 blog | Luftskibet (beta)

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

blog

Farvel fra Bruxelles

Europa-bloggeren siger tak for denne gang her fra Bruxelles.

Information henter Europa tættere på læserne. I morgen begynder en ny Europa-medarbejder på redaktionen i København.

Bruxelles-redaktionen har netop afleveret sidste artikel i denne omgang - den handler om EUs retslige undtagelser, der meget vel kan gå hen og føre til en hed debat derhjemme i den kommende tid - eller så snart Lissabon-traktatens fremtid står mere klart.

Tak til de læsere, der har fulgt med på denne version af Europa-bloggen. Vi mødes sikkert igen i anden sammenhæng.

De bedste hilsener
Brigitte Alfter

Første stop over på Fermaten

Velkommen til Fermaten - bloggen hvor den klassiske musik fremover er i fokus.
Jeg kaster mig her ud i at belyse og debattere et musikalsk felt, hvor der lige nu sker meget - såvel på de store, mastodontiske scener som i de små, intime baglokaler.
Fermaten vil at spænde sin bue vidt og bredt - fra de tidligste toner til nutidens musik, prikket ned på nodepapiret som futuristiske farveklatter af levende komponister.
Bolden er hermed spillet ud. Læs med, bryd ind og bland dig i debatten omkring klassisk musik!
- Christine Christiansen

Jeg lægger ud med at præsentere en af weekendens mange spændende - og tilmed lidt specielle - koncerttiltag:

Berlin. Storbyens symfoni

En stumfilmcollage instrueret af Walther Ruttmann (1927)
Få stimuleret høre- og synssansen, når DiamantEnsemblet og Ensemble MidtVest akkompagnerer Walter Ruttmanns klassiske stumfilm Berlin. Storbyens symfoni.
Den legendariske storbyfilm viser byens liv fra tidlig morgen til sen nat gennem 75 minutters collageagtig stumfilm.

Lisbeth Knudsen på Mediebloggen

Lisbeth Knudsen har netop starten en blog:

Her finder du fordomsfrie og skarpe kommentarer til alt, hvad der rører sig inden for medier, kommunikation, samfund, ledelse og IT.

Der bliver helt sikkert noget at glæde sig til.
(via Overskrifts underskrift)

En blog er en blok

Jeg faldt lidt for Ida Ebbensgaard og Mads Eslunds ultrakorte, men ret gode definition på en blog:

En offentligt tilgængelig notesbog; man vælger selv, om den skal være anonym eller ej. Med ubegrænset plads.

Notesbogen, som jo kan være en container for hvad som helst, er en uendelig meget bedre metafor end dagbogen, som man ellers møder herogderogallevegne.
(via webmercial)

Spydigt, spøjst og specialiseret

Bruxelles er jo en pragtfuld by.

Her vrimler med belgiere og bureaukrater og gode historier. Der er arabisk bad og fransk ost og flamsk øl i denne by. Men først og fremmest er der en masse magt. Ofte er den gemt i kringlede dokumenter, i et eller andet kontor i en eller anden kontorbygning i Bruxelles' EU-kvarter - eller måske ligger magten blot i at kende den rette.

Osteklokken ser på, hvad der sker i Bruxelles - og hvordan.

EU-bloggen skifter spor - og navn

Brugsanvisning til EU skifter navn og koncept!

Læs spydige, spøjse eller specialiserede nyheder fra Bruxelles under Osteklokken.