511 europa | Luftskibet (beta)

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

europa

Farvel fra Bruxelles

Europa-bloggeren siger tak for denne gang her fra Bruxelles.

Information henter Europa tættere på læserne. I morgen begynder en ny Europa-medarbejder på redaktionen i København.

Bruxelles-redaktionen har netop afleveret sidste artikel i denne omgang - den handler om EUs retslige undtagelser, der meget vel kan gå hen og føre til en hed debat derhjemme i den kommende tid - eller så snart Lissabon-traktatens fremtid står mere klart.

Tak til de læsere, der har fulgt med på denne version af Europa-bloggen. Vi mødes sikkert igen i anden sammenhæng.

De bedste hilsener
Brigitte Alfter

Ikke godt nok

EU-parlamentet er ikke imponeret af, hvordan EU-Kommissionen klarer det der med åbenheden.
Et klassisk sammenstød altså mellem folkevalgte og en kvasi-regering.

EU-Kommissionen er den, der forvalter pengene, men hvis ikke det sker forsvarligt, kan Parlamentet nægte at anerkende et regnskab. Og så er der ballade. Sidst der var seriøs optræk til det i 1999, valgte Kommissionen at træde tilbage.

Denne gang forsøger det magtfulde Budget-Kontrol-Udvalg i Parlamentet at få Kommissionen til at leve op til sine egne løfter fra 2005 om åbenhed, samt til Parlamentets krav om det samme.

Og det går ikke godt nok, siger parlamentarikerne i en laaaaaang bemærkning, der anbefales som underholdende læsning til den type polit-nørder, der går ind for at vide, hvad deres skattepenge bliver brugt til.

EU i flere hastigheder

"Enighed i mangfoldighed" bliver igen og igen brugt for at beskrive EU. Men det gælder ikke kun søndagstalerne - også i praksis vrimler det med forbehold og forskellige behov. Logisk nok, når man ser på landenes historie. Her er et forsøg på et overblik:

EU i flere hastigheder:
Retsområdet: Storbritannien og Irland har siden sidst i 1990'erne haft muligheden for et ”opt-ind” på retsområdet og bærer det med over i den nye Lissabon-aftale.
Den mulighed kan Danmark også få, men det kræver en folkeafstemning, der slækker på det nuværende mere klare retsforbehold. 

Både Storbritannien og Irland står også udenfor Schengen-samarbjdet, fordi de har valgt det, mens Cypern, Rumæninen og Bulgarien endnu ikke opfylder kravene.

Protestsvin fra Husum og andre historier

Vanskelige vilkår? Så kan man lide, kæmpe eller dyrke en særlig form for humor.

I dag skriver Dagbladet Information om det danske mindretal i Sydslesvig, og selvfølgelig dyrkede også de danske sydslesvigere denne form for humor.

Læs om de danske protestsvin fra Husum dengang tyskerne forbød Dannebrog og andre anekdoter i det følgende.

Længere nede i denne blog er der mere om grænselandet:
Dannmark holder fast i Sydslesvig
Friserne
Grænselandets mange sprog

Mindretalsanekdoter

Protest-svin i Husum
I årene efter 1864 var det forbudt for det danske mindretal syd for grænsen at flage med dannebrog. Men det gjorde ikke det store, de dansksindede kunne stadig vise deres sindelag. De fremavlede det rødbrogede Husum-svin, også kaldet dansk protestsvin. Den gamle race er af rødlig farve og har en hvid stribe tværs over ryggen.

Rasende advokat

Demokrati for viderekomne

portugal_2007.jpg

Imorgen og i overmorgen er der EU-topmøde i Lissabon. Vigtigste punkt på dagsordenen er den nye EU-traktat, som danskerne måske-måske ikke skal stemme om.


Selv om jeg har arbejdet med EU i årevis, og selv om jeg har fulgt forfatningen og siden reform-traktatens tilblivelse gennem årene, synes jeg endnu, at det er vanskeligt.


Derfor forsøgte jeg her til formiddag at stille den nye magtfordeling op i nogle tabeller. Det går udemærket for EU-parlamentet, hvor det er ret overskueligt: 785 plader bliver til 750, Danmark går fra 14 til 13 medlemmer.

Shit happens? Aldrig mere! Vi klager til Gud!

Er du døbt? Er livet ond ved dig? Så har du en sag!

Sådan må en rumænsk mand have tænkt, der for tiden afsoner en 20-årig fængselsdom for mord.

Manden indledte simpelthen en retssag mod Gud. Den blev dog nu afvist af en rumænsk domstol, skriver den tyske avis Süddeutsche Zeitung. Og den er sædvanligvis meget troværdig.

Havde han ikke, tænkte den 40-årige fange, ved dåben indgået en aftale med Gud om at blive beskyttet mod det onde? Og havde han ikke overholdt sit gennem bøn og gaver, og hvad der ellers hørte til hans del af aftalen?

Debat om europæiske værdier!

Set i lyset af den europæiske historie er det nærmest mirakuløst: EU består i dag af 27 lande fra Atlanterhavet til Sortehavet, der tidligere – for ikke så længe siden – bekæmpede hinanden med millioner af døde til følge.
 
I dag er disse lande en del af et forpligtende samarbejde, som har ført til fred, stabilitet og en social og økonomisk fremgang, ingen i tiden efter Anden Verdenskrig turde drømme om.

Hvad mangler?

Er det babyer der mangler i Europa eller arbejdskraft eller hvide babyer eller er det hele bare opspind. Dagens forside og otte siders 8. marts-tillæg medførte en del debat på redaktionsmødet. Køber vi for kritikløst politikernes dagsorden om at vi skal have flere børn? Hvorfor ikke importere arbejdskraft og eksempelvis skrue op for adoptioner, når der nu i andre dele af verden er overbefolkning. Er de mange bestræbelser på at få europæiske kvinder til at føde flere børn et projekt, der går ud på at opretholde den europæiske hvide kultur og race? Det kan der være noget om, men det er heller ikke så enkelt i forhold til manglen på arbejdskraft, fordi indvandreres beskæftigelsesgrad i de første generationer ikke er så høj. En anden pointe, som vi vil beskæftige os med i morgendagens avis, er det stigende krav om præstation, der hviler på ikke mindst børnefamilier om hurtigt at afslutte studier, arbejde mere og længere og nu også krav om flere børn. Hænger det sammen? Feature og leder om emnet i morgen. Ellers var der enighed om at vi har lav et et flot tillæg, men at det ville have gavnet med statistik over hvordan det rent faktuelt går med fødselsraterne.

Håb for Europa

Den store læseoplevelse i dagens avis er Lotte Folke Kaarsholms interview med den unge tyske forfatter Juli Zeh. Den 25. marts er det 50 året for Rom-traktaten, og efter de senere års politiske handlingslammelser og forfatningskollaps vil mange sikkert mene, at intet er mere ligegyldigt end debat om den europæiske sjæl, den europæiske identitet og det europæiske fællesskab. Europa emmer langt væk af gamle mænd på vej i graven.

Derfor er det befriende at læse et interview med en ung forfatter, der mener noget på Europas vegne, men mener noget helt andet end grundlæggerne af den europæiske ide og de europæiske tvivlere. For Juli Zeh konkretiseres det i et opgør med den store tyske forfatter og kollektive dårlige samvittighed, Günther Grass. Hun mener vi for længst er forbi diskussionen om, hvad og hvor det europæiske fællesskab er. Det er ankommet og er blevet et vilkår for de nye generationer, der ifølge hende vil finde sin egen måde at give Europa mund og mæle på en langt mere pragmatisk og åben måde end forældregenerationens højlydte ideologiske. Man må håbe, hun får ret, for der er stort behov for et Europa, der samlet og stærkt kan overvinde både den indre og ydre angst for fortiden og verden og agere som et fuldtonet alternativ til de øvrige stormagter, der i dag troner i verden.