Palle Weis | Tirsdag 27. februar 2007
Den store læseoplevelse i dagens avis er Lotte Folke Kaarsholms interview med den unge tyske forfatter Juli Zeh. Den 25. marts er det 50 året for Rom-traktaten, og efter de senere års politiske handlingslammelser og forfatningskollaps vil mange sikkert mene, at intet er mere ligegyldigt end debat om den europæiske sjæl, den europæiske identitet og det europæiske fællesskab. Europa emmer langt væk af gamle mænd på vej i graven.
Derfor er det befriende at læse et interview med en ung forfatter, der mener noget på Europas vegne, men mener noget helt andet end grundlæggerne af den europæiske ide og de europæiske tvivlere. For Juli Zeh konkretiseres det i et opgør med den store tyske forfatter og kollektive dårlige samvittighed, Günther Grass. Hun mener vi for længst er forbi diskussionen om, hvad og hvor det europæiske fællesskab er. Det er ankommet og er blevet et vilkår for de nye generationer, der ifølge hende vil finde sin egen måde at give Europa mund og mæle på en langt mere pragmatisk og åben måde end forældregenerationens højlydte ideologiske. Man må håbe, hun får ret, for der er stort behov for et Europa, der samlet og stærkt kan overvinde både den indre og ydre angst for fortiden og verden og agere som et fuldtonet alternativ til de øvrige stormagter, der i dag troner i verden.