Un Certain Regard

Hunger af den britiske filminstruktør Steve McQueen vandt prisen for bedste film i Un Certain Regard, da vi i FIPRESCI-juryen i går uddelte vores tre priser.

De øvrige to vinderfilm var den ungarske Delta og den belgiske Eldorado.

Ingen af instruktørerne var desværre tilstede – McQueen var på vej, muligvis fordi han i aften vinder et eller andet, sikkert debutantprisen Camera d’Or, når hovedjuryen skal uddele sine priser.

Men ellers var vores prisuddeling, som vi afholdt sammen med den økumeniske jury – der præmierede Atom Egoyans Adoration, et sympatisk valg set i denne kirkelige kontekst – et mindre tilløbsstykke, hvilket som vist tidligere forklaret hænger sammen med, at FIPRESCI-prisen er den første, der uddeles.

Så har vi i FIPRESCI-juryen fundet vores tre vindere. Tidligere i dag så vi de sidste film i de serier, vi hver især følger, og her til aften mødtes vi på en restaurant for at finde frem til de bedste film.

I forhold til Un Certain Regard, som jeg skulle bedømme sammen med to kolleger, en fra Rusland og en fra Libanon, kan jeg sige, at processen var smertefri. Vi havde hver en to-tre favoritter, som vi skrev ned på et stykke papir, og én film gik igen hos os alle tre, og den giver vi så prisen til.

Hvilken film, det er, siger jeg ikke – det bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelses-seance i morgen kl. 17. Men jeg kan afsløre, at den blev vist tidligt på festivalen, og at den formentlig også får en pris af den officielle Un Certain Regard-jury og måske endda også af hovedjuryen.

Jeg er spændt på, om vinderne kommer – det plejer de at gøre, hvis de stadig er i byen. Instruktører og skuespillere bliver fløjet ind, hvis de vinder en af hovedpriserne, men det får vi nok ikke festivalen til at sørge for, når det ’kun’ er FIPRESCI-prisen, der er tale om.

Festivalen er kun fem dage gammel, og jeg føler mig allerede noget slidt.

Det har selvfølgelig noget at gøre med, at jeg i aftes faldt i og drak en øl for meget i baren på Grand Hotel. Den slags kan man ikke tillade sig, når man dagen efter skal se seks film.

Jeg måtte da også springe morgenens film over, og lige nu sidder jeg træt på mit hotel efter at have set de tre af de tilbageværende fem, jeg SKAL se i dag.

Og det de mange film, der slider på mig. Jeg er vant til at følge hovedkonkurrencen, der i år omfatter 22 film, og så plejer jeg at kunne vælge, hvad jeg vil se ud over det. Men i år skal jeg pga. juryarbejdet også se filmene i Un Certain Regard, som omfatter 20 titler.

Det er voldsomt, og da jeg gerne vil se et par stykker, som hverken er med i den ene eller den anden konkurrence, bliver mine dagsprogrammer så stramme. Og det er sgu hårdt at se så mange film, ikke mindst fordi de fleste film, som vises her i Cannes, kræver noget af sit publikum, et vist engagement og tankevirksomhed.

Det er selvfølgelig fint at blive udfordret – og det bliver man sgu – men det er også udmattende fem-seks gange om dagen.

Så er jeg ankommet til Cannes. Og man må sige, at festlighederne begynder med et brag!

Jeg har lige været byen rundt for at besøge de forskellige pressebureauer, som giver adgang til interview med instruktører og stjerner – hvis man er heldig – og da jeg kom tilbage til mit lille hotel, der ligger i en af Cannes’ mest populære gå-i-byen-gader, var der proppet med brandmænd og -biler.

De stod alle sammen ude foran en natklub, der ligger skråt over for mit hotel, og i døren stod en slags ventilator og arbejdede på højtryk for at gøre lokalet røgfrit.

En mand på motorcykel havde nemlig smidt en syrebombe – hvad det så end er – ind i baren. Det fortalte receptionisten på mit hotel mig med et stort grin. ’Endelig sker der noget,’ syntes han at tænke. Åbenbart har der været problemer mellem barens ejer og nogle andre mennesker, og det førte altså dette lille bombeangreb med sig.

Soi Cowboy er navnet på et red light-område i Thailands hovedstad, Bangkok.

Det er også titlen på en ny film af britiske Thomas Clay, som bliver vist i Un Certain Regard på dette års filmfestival i Cannes.

Og danske Nicolas Bro spiller en hovedrolle i filmen, der beskrives således på festivalens hjemmeside:

»In Bangkok, a corpulent European man and a young, pregnant Thai woman live together in near silence. His large body stands out in marked contrast to her tiny frame. He gives her presents – she has a growing collection of stuffed animals – and takes viagra pills. She is looking for security and he is the best way to stay out of Soi Cowboy, the red-light district where they met. She likes him but sleeping with him is a duty. Meanwhile, in the countryside, a teenage mafia enforcer is employed to deliver his older brother’s head.«

Så er det officielt. Programmet for årets filmfestival i Cannes er på gaden, og jeg må sige, at det umiddelbart ser godt ud.

Hér kan man hente det fulde program med alle titler i hovedkonkurrencen, det øvrige officielle program og Un Certain Regard, og nedenfor kan man læse, hvad jeg har skrevet til morgendagens avis.


Woody og Indy til Cannes

Ingen danske film i hovedkonkurrencen i Cannes i år, men masser af spændende titler fra resten af verden

Cannes 2008

af Christian Monggaard

Offentliggørelsen af programmet for filmfestivalen i Cannes er i år en uge forsinket, hvilket angiveligt har at gøre med, at ikke alle de film, især amerikanske, som programchef Thierry Fremaux ønskede sig til konkurrence og officielt program, nåede at blive færdige.

Åbenbart er filmfestivalen i Cannes i år forsinket med at offentliggøre sit program.

Hvorfor ved jeg ikke, men noget tyder på, at det skyldes, at en masse af de film – især de amerikanske – som festivalen gerne vil have med i det officielle program, endnu ikke er færdige, og at der således er opstået problemer med at fylde pladserne i programmet.

Det er kun gisninger fra min side, men denne artikel i Variety understøtter til dels teorien ved at nævne nogle af alle de umiddelbart spændende film, som altså ikke når til Cannes. Det drejer sig blandt andet om Woody Allen og Steven Soderberghs nye.

Artiklen nævner dog også en del film, som angiveligt allerede er klar til Croisetten, men det ved vi alt sammen meget mere om på onsdag, hvor sløret skulle blive løftet for det fulde program.