Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

usa

Gør-det-selv ethanol

Et amerikansk firma tilbyder nu en gør-det-selv-maskine, der producerer ethanol. Den er på størrelse med en industri-vaskemaskine, og kan, når den er kommet godt i gang, producere 20 liter ethanol om dagen. Lige til at hælde i den tørstige bils benzintank.

Umiddelbart lyder det jo, som endnu en joke, der cirkulerer på nettet. Og dog. Ethanol er jo ikke andet end sprit, EFuel100 er jo ikke andet end en stor vinballon kombineret med god, gammeldags trykkoger, så rent teknisk er det jo ikke utænkeligt.

Den lille maskine - komplet med tud til at hælde ethanolen i bilens tank - koster den nette sum af 9.995 amerikanske dollars, der er knap 50.000 kroner.
Sukker, gær og vand i - og vupti, så kan man køre. Teknikken, som EFuelCorporation stolt forklarer på websiden, gør, at gæringstank og destillationsapparat er blevet så små, som de er.

Skulle nogen finde ud af, om det er en forsinket aprilsnar eller en ægte lille maskine, så send endelig en kommentar til bloggen her!

Sådan føder man en stat

I december blev der holdt et møde mellem USA og EU. Denne gang var det direktøren for det slovenske udenrigsministerium, der mødte op i Washington for at tale med blandt andet den amerikanske vice-udenrigsminister. Slovenien var på det tidspunkt kun få uger fra at blive formand for de 27 EU-lande.

På sin vis var mødet sikkert kun et blandt mange. Det, der gør det til noget særligt, er, at indholdet sivede ud.  Resuméet, som den slovenske direktør skrev til brug i sit eget ministerium, blev lækket til de slovenske medier, hvor det blandt andet er offentliggjort som pdf hos avisen Delo. Nu foreligger der også en tysk oversættelse.

Mødet ligner i sin struktur så mange andre planlægningsmøder. ”Du gør det, jeg gør det, jeg er bekymret for, at det ikke kommer til at fungere, kan du ikke lige tale med…. ”

2 kommentarer seneste af Nærlæser

Mest Moore

Nej, Michael Moore var alligevel ikke dukket op, da jeg skrev dagens første blogindlæg her fra Hotel Comwell i Sønderborg. Han kom først en time senere, mens små 1.000 mennesker sad og så den amerikanske filminstruktørs seneste film, Sicko – om det alt andet end velfungerende, amerikanske sundhedsvæsen – i Alsion, der rummer byens nye koncertsal, Syddansk Universitet og en DSB Kort & Godt-butik.

Men han gav tilgengæld alle de syv tv-interviews, man havde planlagt – selv om pr-folkene havde moret sig med at fortælle rædselshistorier om de gange i især Cannes, hvor Moore har aflyst – hvorefter han stillede op til et velbesøgt pressemøde i et auditorium i Alsion og gjorde alle fordomme om mandens angivelige krukkeri til skamme.

Følsomt

Rystet. Christel Schaldemose, dansk socialdemokratisk EU-parlamentariker, ringer flere gange fra Strasbourg til Bruxelles for at holde mig orienteret om PNR-sagen.

PNR??? Det betyder personlige oplysninger om alle, der flyver til USA, de går direkte i en amerikansk database. EU har netop indgået en aftale med amerikanerne, og det er det, Schaldemose er rystet over. Resten af Parlamentet er med hende, de stemte i dag en opsang igennem, en resolution, hvor de siger, at de ganske betænkelige.

"De ved, om du er til mænd eller kvinder. De ved, hvad du spiser. De kender din hudfarve. Og det er ikke rumvæsener vi taler om, men de amerikanske myndigheder,” siger hun.

1 kommentar seneste af BrigitteAlfter

Verdens lobby-hovedstader

Bruxelles og Washington er verdens lobbyhovedstader – men hvem lobbyer hvem, og hvor mange penge flyder der?

Se, hvor meget danske firmaer bruger på at lobbye i Washington hos Center for Public Integrity

Se, hvor mange penge der er brugt i amerikanske valgkampe hos Open Secrets.

Se, hvilke reklamefilm fra firmaet Medialink der har formået at komme på hvilke tv-stationer – klik på mærkerne i terningen og se eksempler.

Go west!

Grønland er på vej til drømmelandet over alle: USA. Sammen med olieressourcerne giver håbet om at få et greb i lommerne på den rige onkel fra Amerika næring til håbet om et uafhængigt Grønland, rapporterer Anna Sperling fra den nordligste del af Rigsfællesskabet.

Med den aftale om undergrunden, som blev indgået i denne måned, har Grønland fået ret til broderparten af de eventuelle fremtidige olieindtægter. Air Greenland har planer om at åbne en rute til USA. De amerikanske selskaber Exxon og Alcoas viser interesse for at investere i landet. Uafhængighedens luftkastel begynder at antage en smule fastere form.