Denne blog handler om videnskab. Der bliver sigtet bredt og introduceret til vigtige, kontroversielle, sjove eller bare hysterisk langt ude videnskabelige resultater. Desuden vil bloggen med mellemrum bringe portrætter af både etablerede koryfæer og ’movers & shakers’ i den videnskabelige verden. Folk hvis arbejde vil spille en rolle for vores verden, hvad enten vi er klar over det eller ikke.
Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.
De gode folk på MIT Technology Review har netop udsendt deres bud på hvilke teknologier, som de mener har potentiale til at bringe ændringer i vores liv i de kommende år.
Når jeg kigger rundt på gulvet, glæder jeg mig til den trådløse strømforsyning.
Check fremtiden ud her
At det er usundt at være fysisk inaktiv er en kendt sag. Man behøver bare at nævne livsstilsygdomme som diabetes, fedme og hjerte-kar-sygdomme.
Som om dette ikke var slemt nok viser det sig nu at selve den biologiske alder er påvirket af det fysiske aktivitetsniveau.
Helt op til ti års forskel kan der være på den biologiske alder mellem folk på samme alder.
Den biologiske alder måles på længden af kromosomernes telomer. Telomerne beskytter kromosomerne, men bliver kortere for hver gang cellerne deler sig. Som tiden går vil telomerne ikke længere kunne beskytte kromosomerne og cellen dør. Dette er den biologiske alder. Forskerne har fundet ud af, at aktive individer har længere telomer end inaktive individer på samme alder.
Tim Specter, forskeren bag undersøgelsen, udtaler at det ikke er bevist at man dør yngre hvis man har korte telomer, men at det vil være mere sandsynligt at man vil få aldersrelaterede sydomme såsom for eksempel Alzheimer.
En fin lille artikel om aldring og telomer på dansk kan findes her
For mange er nytåret tid for eftertænksomhed, og når de værste tømmermænd har lagt sig, måske også tid til at handle på det.
Mit nytårsfortsæt er at være mindre fordomsfuld (og (igen i år) at få gjort noget ved min lejlighed).
Sjovt nok faldt jeg i dag over en liste, som netop gør opmærksom på de fælder man falder i, når man danner sig en mening.
Listen bruger viden fra kognitiv psykologi, og har en dejlig no-nonsense appel over sig.
Jeg tænker at listen også kan bruges som ammunition man kan skyde i skoen på eventuelle diskussionsmodstandere.
Så her kan man både pleje sig selv og sit forhold til andre.
P.S. Tro ikke at du kan undslippe. Disse mekanismer er en del af vores mentale make-up.
De mediepsykologer og meningsdannere der mener ja, får nu støtte af hjerneforskningen.
Et hjerneskanningsforsøg foretaget på Columbia University viser nemlig at de centre i hjernen, som regulerer vores aggressive adfærd bliver mindre aktive efter at man er blevet udsat for voldelige videoklip.
Studiet viser også at de voldelige klip havde størst effekt på de personer, som gennem en personlighedstest viste sig at have en aggressiv personlighed.
Ydermere viste det sig at den del af hjernen som er involveret i planlægning af handlinger blev mere aktiv efter gentagne voldelige klip.
Effekten af de voldelige klip blev kontrolleret mod sekvenser med lige så engagerende materiale uden vold
Forskerne peger selv på det indlysende faktum at ikke alle bliver mere voldelige af at se på vold.
Det de udleder er, at man ikke kan udelukke, at individer med et i forvejen mangelfuldt aggression-hæmmende system, kan blive mere voldelige ved brug af medieprodukter med et stærkt voldeligt indhold.
At få videnskab til at fremstå indspirende og endog smukt er en ædel sag. En sag der desværre ikke bliver brugt nok energi på i det videnskabelige miljø.
Derfor vil jeg gerne hylde og henvise til 'Science and Engineering Visualization Challenge', som netop har offentliggjort vinderne for 2007. Disse er blændende eksempler på, hvordan svært materiale kan formidles, så det æstetiske og det informative går op i en højere enhed.
I stedet for at gennemgå vinderne her, vil jeg blot varmt henvise til Science (Som altid:Klik på billederne for at forstørre)
Animationerne skal ses i slideshowet
Tidligere års vindere kan se her
Normalt går man ud fra, at det er de politikere med de mest rationelle argumenter, de populære mærkesager eller den mest velsmurte valgmaskine som vinder valget.
Stadig mere robust forskning peger imidlertid på, at det oftest er kandidaten med det mest kompetente ansigt som vil ende som sejrherre.
Forskere ved Princeton University har ladet forsøgspersoner vurdere en række politiske kandidater til det amerikanske senat og guvernørvalg i 2006. Forsøgspersonerne fik vist splitbilleder af de to frontløbere fra hver stat. Hvis en forsøgsperson genkendte en kandidat, blev vurderingen selvfølgelig ikke taget med.
De bad forsøgspersonerne komme med en umiddelbar vurdering af hvilket ansigt de fandt mest kompetent.
Efter valget blev disse resultater så sammenholdt med hvilke kandidater der faktisk vandt.
Her viste det sig at vurderingerne kunne forudsige vinderen i 72.4 procent af senatvalgene og 68.6 procent af guvernørvalgene.
Disse resultater vil gøre det interessant for partier at få lavet lignende målinger på deres fremtidige kandidater.
Hjerneforskningen har fået en ny teknik, som vil kaste nyt lys over hvordan hjernens celler er forbundne.
Hjernens celler er forbundne via et virvar at nervetråde, som er næsten umulige at skelne fra hinanden. Det er dette problem Brainbow kan afhjælpe.
Forskerne tager gener, som laver fluorescerende proteiner i dyr som gopler og koraller, og sætter dem ind i museceller. Når cellerne deles får hver celle en unik kombination.
Forskerne sammenligner det med, at et TV bruger tre farver til at lave et skærmbillede.
Når man ser på et stykke hjernevæv vil hver celle og cellens forbindelser fremtræde med en unik farve, hvilket gør det muligt at skelne dem fra andre celler og deres forbindelser.
Forskerne mener at denne teknik vil bringe os større forståelse af hvordan hjernen udvikler sig. På sigt kan den også kaste nyt lys over sygdomme som autisme og skizofreni.
Se flere fantastiske billeder på Wired
Seneste kommentarer